Borgere i hele landet må forvente forsinkelser i udbringningen af breve og pakker, pga. de sidste dages kraftige snevejr.
Post Danmark regner med at op mod en tredjedel af al post vil være forsinket, fordi den slet ikke er nået frem til postbudene. Enkelte stede har postkasserne ikke kunnet tømmes, eller posten ikke kunnet hentes hos erhvervskunder.
I tillæg er der også post som ikke kan omdeles fordi vejret gør det umuligt at komme frem. Glatte og snefyldte veje og fortove gør det svært for biler og postbude.
For at få aktuel status for postuddeling i dit område; indtast dit postnummer på www.postdanmark.dk/dagenspost.











