menu

Hurtig levering
indenfor 1-2 hverdage

E-mærket
Godkendt af E-handelsfonden

Gratis fragt
over 150 kr.

ForsideCoronatest

Coronatest til hjemmebrug

Med den nyudviklede Boson coronatest kan du teste dig selv hjemme og få svar på, om du har Covid-19 på bare 15 minutter. Denne Corona hjemmetest giver dig ekstra tryghed og er en god løsning, hvis du har brug for hurtigt svar– uden at skulle bestille tid eller stå i kø.

Boson coronatest til hjemmebrug er til salg her på siden til en lav pris, der bliver endnu billigere, hvis du køber flere tests på én gang.

Boson coronatest - SARS-COV-2 antigen hurtigtest

 
-20%
Boson coronatest
Fra 39,00 kr. - 59,00 kr. pr. stk.
Boson er den første Covid-19 test godkendt til hjemmebrug i Danmark. Hurtig, smertefri og sikker.
Læs mere og bestil
  • Ingen ventetid: Få svar på 15 minutter
  • Nem at bruge og meget præcis ved korrekt anvendelse
  • Den første Covid-19 test, der er godkendt til hjemmebrug i Danmark

Hvornår kan man bruge Boson coronatest?

Der er mange situationer, hvor det kan være trygt og praktisk at udføre en coronatest, inden du skal være sammen med andre. Det kan f.eks. være før et privat middagsselskab eller en fest, inden et arrangement eller før du møder på arbejde eller til et møde.

Hjemmetesten er også en god mulighed, hvis du skal besøge en sårbar person med risikofaktorer. Man ved nemlig, at selvom disse er vaccinerede, vil en lille procentdel alligevel risikere at blive smittede med corona.

Et forsøg fra Aarhus Universitet viser, at en corona hjemmetest er lige så sikker, som de antigen-test man får foretaget på et testcenter. Den undersøgelse kan du læse hos Danmarks Radio her.

Sådan fungerer Boson corona hjemmetest

Boson hjemmetesten er en antigen hurtigtest til Corona / Covid-19, der kan fortælle dig, om du aktuelt er smittet med Corona. Testen har en meget høj følsomhed og reagerer kun på Covid-19/Coronavirus.

Testen skal tages i næsen med en kort vatpind, der stikkes 2-3 cm op i begge næsebor og drejes kortvarigt rundt, hvilket er helt smertefrit.

Testresultatet er klar på blot 15 minutter og lige så let at aflæse som en graviditetstest. Den nye hurtigtest til Corona kan bruges overalt, og du aflæser testresultatet direkte på testen efter få minutter.

Vær opmærksom på, at testen giver et øjebliksbillede og kun er gyldigt som et sådant. Testen kan anvendes, uanset om du har symptomer eller ej, men har du Covid-19 symptomer, bør du ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer altid få foretaget en PCR-test. Det samme gælder, hvis du er nærkontakt til en coronasmittet.

Corona testkit til hjemmebrug

Når du køber din Covid-19 hjemmetest hos Billige Teste, får du et komplet testkit indeholdende:

  • Boson hurtigtest kasette
  • Buffervæske
  • Reagensglas med hætte
  • Nasal vatpind
  • Brugsanvisning og hurtigguide

Bestil din coronatest til hjemmebrug hos Billige Teste

Billige Teste er den første danske forhandler af Boson hurtigtest til Corona/Covid-19. Vi sender varer hver dag, så bestiller du i dag, kan du forvente din vare i løbet af 1-2 hverdage. Din coronatest leveres i diskret kuvert, der kan gå i din postkasse.

Sådan bruger du Boson Corona hjemmetest

Med den medfølgende vatpind fjernes lidt slim fra næsen, som du kender det fra Corona hurtigtest på testcentre. Herefter holdes vatpinden i den medfølgende buffervæske i et par sekunder. 2 dråber af buffervæsken dryppes ned i testkassetten, hvorpå resultatet kan aflæses efter 15 minutter.

Resultatet er positivt for Corona, hvis du ser to streger. Testen reagerer kun på Coronavirus, og bruges den korrekt, er den 99% præcis. Testen skal ses som positiv, selv om teststregen er svag.

Viser din coronatest kun én streg, er testresultatet negativt, eller koncentrationen er for lav til testtærsklen for testen. Denne nye, hurtige Boson antigen-test er CE-mærket.

Sådan ser du, om du er positiv eller negativ for Covid-19

Når dråberne med buffervæsken og næseslimet er blevet tilsat testkassetten, skal du vente i 15 minutter. Derefter læser du testresultatet fra vinduet i kassetten. Med 2 linjer ved C og T er resultatet positivt, og du har Coronavirus. Med 1 linje ved C er resultatet negativt. Andre resultater er ugyldige.

Coronatest positiv

Positiv coronatest
På billedet ses en positiv Boson coronatest. Der er en streg i både C og T. Testen kan aflæses efter 15 minutter.


Coronatest negativ

Negativ coronatest
En negativ Boson coronatest vil kun have én streg ud for C. Stregen ud for C indikerer, at testen er taget korrekt, og at resultatet af din coronatest er validt.


FAQ om Boson coronatest

Hvordan virker testen?

Testen fungerer ved, at N-proteinet i SARS-CoV-2-virus (Covid-19) reagerer med reagenset i testlinjen (T), så testlinjen bliver rød. Hvis der ikke er virusproteiner eller antigener, vises der ikke nogen testlinje, og testen er negativ.

Hvad gør jeg, hvis testen er positiv?

Hvis din hjemmetest er positiv, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for coronasmittede. Det vil sige, at du skal isolere dig, give besked til dine nære kontakter, så de kan blive testet, og bestille tid til en PCR-test. Kun en PCR-test kan nemlig fortælle dig (og sundhedsmyndighederne), hvilken variant af virussen, du er smittet med. Du kan kontakte myndighedernes coronahotline på 70 20 02 33, hvis du har spørgsmål.

Hvad er forskellen på antigen-test og antistoftest?

Antistoftesten kan tidligst udføres 14 dage efter de første covid-19 symptomer, fordi du skal vente, til kroppen har dannet antistoffer. Boson corona hjemmetest kan derimod finde en aktiv coronainfektion, da antigenerne er til stede i næsen med det samme.

Hvor sikker er Boson coronatest?

Corona hurtigtesten har en selektivitet på 99,0% og en følsomhed på 88,7%. Testen er CE-godkendt og den første coronatest på det danske marked, som er godkendt til hjemmebrug. Hurtigtesten er meget pålidelig og reagerer kun på coronavirussen.

Hvornår kan jeg teste mig selv for Corona?

Du kan teste dig selv når som helst, både hvis du har coronasymptomer og hvis du ikke har symptomer, men vil teste dig selv for en sikkerheds skyld. Vær opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du får foretaget en PCR-test, hvis du har coronasymptomer eller er nær kontakt til en coronasmittet. Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger på: http://www.sst.dk/da/corona/.

Kan jeg foretage Boson coronatest hjemme?

Boson coronatest er specielt udviklet til hjemmebrug og kan foretages af alle voksne mennesker, hvor som helst. Børn under 14 år bør få hjælp af en voksen. Du får en brugsvejledning med, når du køber din Corona hjemmetest her hos Billige Teste.

Er testen ubehagelig?

Mange mennesker syntes, at de første hurtigtest for Corona, var ubehagelige, da en vatpind skulle langt op i næsten. Det er ikke tilfældet med Boson hjemmetesten. Den medfølgende vatpind skal blot 2,5 cm op i næsen og drejes rundt i få sekunder, hvilket for langt de fleste mennesker kan gøres helt uden ubehag og smerter.

Hvor hurtigt kan I levere min coronatest?

Bestiller du inden kl. 14 søndag til fredag, pakker og sender vi din coronatest, samme dag som du bestiller. Bor du i Storkøbenhavn og dele af Nordsjælland kan du få levering samme dag med Burd, og ellers ofte dagen efter med DAO, hvor der kan bestilles til pakkeshop eller hjemmelevering.

Lav pris på Boson hjemmetest for Corona/Covid-19

Bestil din Boson coronatest til hjemmebrug her på siden og få markedets bedste pris på en coronatest, som du kan tage når som helst og hvor som helst – uden at stå i kø eller vente på svar. Køber du flere coronatests ad gangen, tilbyder vi rabat – jo flere coronatests, jo billigere pris.