menu
Artikler om fertilitet | Gode råd til at opnå graviditet

Derfor skal du spise folinsyre før og under din graviditet

Er dine folinsyre depoter fyldt op?

Spiser du en varieret kost får du sikkert allerede det anbefalede tilskud af det nødvendige B-vitamin folsyre som du behøver. Eller gør du?

Det viser sig at mange kvinder ikke får den anbefalede mængde af folsyre gennem deres kost, selv om de spiser sundt og varieret. Det på trods af at dette B-vitamin – som folsyren er – findes i de fleste fødevarer.

De fleste kvinder er slet ikke klar over at deres krop ikke optager den mængde folsyre kroppen har brug for, og hvordan skal de også blive det? Lægen undersøger – af gode grunde – ikke rutinemæssigt kvinders blodprøver for folsyremangel, medmindre der er en speciel årsag til at gøre det.

Vil du være sikker på at du spiser de madvarer som indeholder ekstra meget folsyre skal du vælge madvarer som lever, bælgfrugter og grøntsager – især de grøntsager som er naturligt og stærke grønne fra naturens side af som bønner, grønkål, spinat, rosenkål m.fl.

Husk på at lever også indeholder meget A-vitamin som du ikke skal have for meget af når du er gravid, så spis det med omtanke.

Folsyre depoterne i kvindens krop skal fyldes op regelmæssigt, da vitaminet kun holder ganske få måneder, i modsætning til f.eks. den nært beslægtede B12 vitamin hvor depoterne kan holde flere år efter en opfyldning.

Folat, folacin, folsyre og folinsyre – Er alle det samme?

Bio-Folin - Folsyre

I forbindelse med graviditet er er der mange begreber at holde styr på, et af disse begreber er folsyre folat eller folacin, også kendt i daglig tale som folinsyre. I og for sig er der tale det samme, men der er forskelle.

I naturen er det naturlige forekommende B-vitamin kaldet folat, folacin og folsyre – ja, kært barn har mange navne, mens folinsyre er det syntetiske navn og det navn som de fleste bruger i hverdagen og derfor også det ord vi bruger her i artiklen.

Folinsyre før graviditet

Da en graviditet kan ske uventet og uden at være planlagt, er det vigtigt at forsøge at forebygge at en brist af folsyre opstår, især i den periode hvor kvinden er fertil og har mulighed for at blive gravid.

Da man ikke på forhånd ved om man som kvinde er dækket ind via sin kost anbefaler sundhedsstyrelsen, at alle kvinder som har mulighed for at blive gravide, tager et kosttilskud af folinsyre dagligt.

Du kan vælge at købe et produkt der kun indeholder folinsyre, eller du kan vælge at købe et kosttilskud i form af en multivitamintablet som ikke kun indeholder de 400 mikrogram folinsyre, men som også indeholder den øvrigt anbefalede mængder af vitaminer og mineraler en kvindekrop har brug for. 

Ved at tage et dagligt tilskud, vil man kunne sikre sig at kvindens krop er dækket ind med det vigtige B-vitamin og at depoterne er fyldt godt op inden der er tegn på graviditet eller ægløsning sker.

Det vil mindske risikoen betydeligt for at en kvinde senere her bliver gravid og så ikke kan nå at fylde depoterne op inden det er for sent.

Hvis du ikke ønsker at tage et tilskud af folinsyre før du ønsker at blive gravid, kan du starte på at supplere din kost, når du stopper med at bruge prævention, eller endnu bedre, start 3 måneder før – det kan jo være, du bliver gravid meget hurtigt.

Folinsyre og graviditet

I Danmark bliver der desværre hvert år født børn med misdannelser og hos omkring 10% af alle disse babyer vil misdannelsen skyldes en såkaldt neuralrørsdefekt som oftest i det daglige omtales som rygmarvsbrok.

Misdannelsen skyldes at strukturer omkring rygmarven ikke bliver lukket som det er oprindeligt er meningen, og det vil resultere i at dele af en eller flere ryghvirvler mangler hos det færdigudviklede foster senere hen.

Mange babyer bliver hvert år født med en mild variation af denne defekt og disse børn vil senere hen ikke oplever symptomer eller også vil det kun være i en meget mild grad.

Babyplan Folsyre
Babyplan folsyre – dækker dit daglige behov

Det vil måske overraske dig over at høre at op mod 33 ud af 100 babyer bliver født med den specielle milde neuralrørsdefekt som er ganske ufarlig. Navnet på neuralrørsdefekten hedder noget så fornemt som Spina bifida occulta, hvis du vil læse mere om den. Det kan du f.eks. på Sundhed.dk

Ikke alle babyer der bliver født med rygmarvsbrok er dog så heldige. Bliver en baby født med en neuralrørsdefekt i en svær grad vil det kunne få store konsekvenser for barnets liv og dets familie i mange år fremover.

Og den hårde sandhed vil være at hos nogle babyer vil misdannelsen være så alvorlig at babyen ikke vil kunne overleve.

Da en neuralrørsdefekt opstår meget tidligt i fosterstadiet – ofte allerede inden kvinden ved at hun er gravid – har der været en stor fokus på at finde ud af hvorfor misdannelsen sker og hvordan man kan øge sansyndligheden for at den kommende baby slet ikke får den.

Folinsyremangel under graviditet – og neuralrørsdefekter

Der er fundet flere forskellige årsager til at neuralrørsdefekter sker og én af dem er at mange kvinder ikke har de nødvendige folsyre depoter i kroppen fyldt i god tid inden ægget bliver befrugtet af sædcellen.

Sandsynligheden for at disse kvinder på et tidspunkt bliver gravide og ikke har den nok folsyre i kroppen når neuralrørsdefekterne opstår er derfor høj.

Da neuralrøret lukker sig – oftest inden kvinden får de første tegn på graviditet , kan hun ikke nå at forhindre at misdannelsen opstår.

Derfor er det vigtigt at du gør hvad du kan for at forebygge – og får fyldt folsyre depoterne op i god tid inden graviditetstesten bliver positiv.

Skal alle kvinder have 400 mikrogram folinsyre hver dag?

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle kvinder at de tager et ekstra tilskud af folsyre hver dag i hele den periode de kan blive gravide eller senest når de forsøger at opnå en graviditet.

Har du som kvinde været ude for at få et barn med en neuralrørsdefekt tidligere, er det vigtigt at du tager en snak med din læge og får folinsyre på recept. Det er på grund af at du har en langt højere risiko for at få et barn senere hen i dit liv med en lignende misdannelse.

Derfor er det meget vigtigt at du tager en meget højere tilskud af folinsyre hver dag og selvom det lyder voldsomt vil din læge udskrive tabletter der hver indeholder 5000 mikrogram folsyre.

Det kan være lige præcis den mængde der gør, at du ikke igen bliver gravid med et barn hvor en neuralrørsdefekt opstår.

En afsluttende bemærkning om vigtigheden af folsyre under graviditet

Jeg har ikke skrevet denne artikel for at sætte en skræk i livet på dig, eller for at du skal blive nervøs eller bange. Jeg har udelukkende skrevet den for at gøre dig opmærksom på at du har mulighed for at kunne forebygge og dermed mindske risikoen for at din baby får en rygmarvsbrok.

Er du allerede gravid så forsøg at slappe af og nyde graviditeten. Hvis du skulle være en af de kvinder som har manglet folsyre, så må du lade tingene og naturen gå sin gang. Lægerne er rigtig dygtige i dag, og husk på at størstedelen af neuralrørsdefekter er ganske harmløse og at 1 ud af 3 mennesker lever med dem hver dag uden problemer.

Jeg håber du læser denne artikel lige nu, fordi du planlægger en graviditet og dermed ved jeg at min artikel kan gøre en forskel for dig og dit kommende barn.

Mit råd og Sundhedsstyrelsens anbefaling, start med at tage 400 mikrogram folinsyre – og start allerede den dag i dag. Følg i øvrigt også Sundhedstyrelsens øvrige gode råd og anbefalinger når du ønsker en graviditet eller allerede er gravid.

Det kan bestemt ikke skade – kun gavne. Både dig, din krop og din kommende baby.

Kilder:

Miljø- og fødevareministeriet

Sundhedsstyrelsen – Folsyre, fra du planlægger at blive gravid gravid

Sundhedsplejersken.dk

Sundhed.dk

Relaterede artikler

Studier viser, at kvinder der stopper med p-piller bliver gravide inden for 12 måneder. Her er alt du skal vide når du overvejer at droppe pillen

Læs mere

Julia er gravid for første gang. Hør historien om hvorfor Julia er begyndt at blogge og dele opslag om sin rejse med projekt baby

Læs mere

Der opstår mange spørgsmål, når du prøver at blive gravid. Vi giver dig svar på 3 meget almindelige spørgsmål om graviditet lige her

Læs mere

De fleste kvinder har set en graviditetstest. De har måske været i en situation hvor de har følt det var en god ide at tage en for at finde ud af om de var gravide eller ej. Selv om en graviditetstest virker som et simpelt værktøj som man kan bruge til at finde ud af om man […]

Læs mere

Tilbage til alle artikler