menu
HomeArtikler om fertilitetHvad er folinsyre?

Hvad er folinsyre?

Folinsyre er den syntetiske udgave af det, der i sin naturlige form kaldes for folsyre, folat eller folacin.

Oftest markedsføres disse under en og samme parablybetegnelse, men deres metaboliske effekter er dog forskellige. Folsyre, folat og folacin er biotilgængelige, hvilket betyder, at de er naturlige former for vitaminet B9 og findes i en lang række fødevarer – både animalske og vegetabilske. Folinsyre er omvendt den syntetiske form, som oftest kan findes i kosttilskud og berigede fødevarer. Folinsyre tilhører overordnet set gruppen af B-vitaminer og er et vitamin, der vigtigt for os alle. Kroppen er dog bedst til at optage folsyre, folat og folacin, men regulerer uanset hvad niveauet af vitaminet i kroppen, således at overskydende B9-vitamin frigives igennem urinen. Du skal derfor heller ikke være bange for at få for meget B-vitamin.

Folinsyrens indvirkning på kroppen

Folsyre er bl.a. et nødvendigt vitamin, når molekylerne i menneskets arvemasse skal opbygges – denne proces sker kontinuerligt igennem hele livet, hvor kroppen konstant forsøger at erstatte nedbrudt væv med nyt. I denne proces spiller folinsyre en væsentlig rolle – det er med til at opbygge nye celler og behovet for dette vitamin er særligt stort i forbindelse med befrugtningen og den tidlige celledeling ved graviditet. Folsyre spiller i særdeleshed en vigtig rolle i opbygningen af benmarvsceller, hud, mucosaceller og cellerne i det voksende foster. Netop derfor anbefales særligt kvinder, der er gravide, eller som gerne vil være det, at være særligt opmærksomme på at få nok af folinsyre. Folinsyre er nemlig nødvendigt for cellernes stofskifte, og ligeledes for vores dannelse af røde blodlegemer. Hvis man ikke sørger for at få nok folinsyre, kan det i værste fald medføre anæmi (blodmangel).

Dagligt behov for folinsyre

Sundhedsstyrelsens anbefaler følgende daglige dosis (2005):

  • Voksne mænd: 300 mikrogram/dagligt
  • Voksne kvinder: 300 mikrogram/dagligt
    • 18-30 årige kvinder bør indtage 400 mikrogram/dagligt
  • Gravide og ammende kvinder: 400 mikrogram/dagligt

» Køb Folsyre til gravide her

 Hvilken mad indeholder folinsyre?

Spis mad med folsyre

Der findes naturligt folsyre i en lang række fødevarer, blandt andet findes der store mængder af vitaminet i grønne blad-grøntsager, herunder spinat og broccoli, ligesom der også findes folsyre i rosenkål, de fleste rodfrugter, linser, kartofler, rødbeder, salat, æggeblommer, brød og frugt.

Hvorfor er folinsyre gavnligt ifm. graviditet?

Kvinder, der er gravide, eller gerne vil være det, anbefales at tage folinsyre som et ekstra kosttilskud, da folinsyre mindsker risikoen for, at fosteret udvikler misdannelser. Mange internationale studier har påvist en sammenhæng mellem folinsyreindtag og forebyggelsen af rygmarvsbrok, fødselsdefekter og andre misdannelser i hjernen på fostret. Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales gravide og ammende kvinder at tage 400 mikrogram/dagligt.

Folinsyre som kosttilskud inden graviditet

Sundhedsstyrelsen og rigtig mange jordemødre anbefaler kvinder, der gerne vil være gravide, at indtage et kosttilskud på 400 mikrogram/dagligt – i første omgang bør størstedelen af de 400 mikrogram indtages som en naturlig del af den daglige kost, bl.a. gennem frugt og grøntsager. Det kan dog være svært at nå helt op på de 400 mikrogram/dagligt udelukkende gennem kosten, og i disse tilfælde anbefales det at supplere med folinsyre i tabletform, der kan købes på alle apoteker og i flere helsekostforretninger. Forud for graviditet og under graviditeten anbefales det, at kvinder forsøger at spise ekstra folsyrerig kost – gerne mindst tre måneder før graviditet og igennem graviditeten, for netop at forebygge misdannelser hos barnet. Hvis du allerede er gravid, men ikke er sikker på om du har fået nok folsyre gennem kosten, er der ingen grund til panik. Det er højest usædvanligt at være i direkte folsyremangel i Danmark, og om ikke andet er det muligt at supplere med folinsyre i tabletform igennem resten af graviditeten.

Fordele ved folinsyre

Jo mere der forskes i fordelene omkring folsyre, desto flere fordele finder man frem til. Nogle af de mest banebrydende fordele, der relaterer sig til folinsyre, er listet nedenfor:

Minimér risikoen for spontane aborter vha. folsyre

Undersøgelser viser, at kvinder med lavt folsyreniveau har en højere risiko for at opleve spontane aborter under graviditeten (jf. undersøgelse bragt i det amerikanske lægeselskabs tidsskrift, JAMA: 468 kvinder med spontan abort, der blev sammenlignet med 921 gravide kvinder, der ikke havde fået spontane aborter). Præcis hvor mange spontane aborter det er muligt at undgå gennem et højere indtag af folsyre, vides ikke med sikkerhed. Men en 50% højere risiko for abort ved folsyremangel giver en klar indikation af, at det drejer sig om et betydeligt antal på årsbasis.

Folsyremangel kan resultere i lav fødselsvægt

Undersøgelser foretaget af en britisk forskergruppe fra et universitet i Newcastle Upon Tyne har vist, at der ligeledes er en sammenhæng mellem folsyreindtag og barnets fødselsvægt. Forskergruppen undersøgte blodprøver fra 998 gravide kvinder og sammenlignede folsyreniveauet hos moderen og holdt det op imod barnets fødselsvægt. Resultatet viste, at kvinder med lavt folsyreniveau før den 12. graviditetsuge generelt fødte mindre børn. Lav vægt for et spædbarn kan have alvorlige konsekvenser for barnets sundhed og dets udvikling. Omkring halvdelen af de børn, der fødes med en fødselsvægt under 2,4 kg. risikerer at dø af sygdomme eller lide af sen udvikling.

For lavt folsyreindtag kan medføre børnecancer

Folsyremangel kan ligeledes medføre skadet DNA hos fosteret, og forskere ve, at DNA-fejl opstået før fødslen risikerer at forårsage visse former for børnecancer. Instituttet for kræftforskning i Storbritannien har undersøgt folsyremængden ift. om vitaminen på nogen måde kunne have indflydelse på barnets risiko for at udvikle leukæmi på et senere tidspunkt i livet. Forskerne kiggede på et enzym, der nedbryder folsyre, således at niveauerne blev forringet. 253 børn, der blev diagnosticeret med leukæmi i perioden 1992-1998 blev sammenlignet med raske børn. Undersøgelsen, der ligeledes blev foretaget i Australien, viste, at barnets risiko for at udvikle leukæmi stort set blev halveret, hvis moderen sørgede for at spise den anbefalede mængde folsyre under graviditeten.

Folsyre kan forbedre mandens sædkvalitet

Folsyre er ikke kun fordelagtig for kvinder – det viser et hollandsk studie udført på University Medical Centre Nijmegen. Studiet viste, at det vha. folsyre er muligt for mænd med lav sædcelleproduktion at øge produktionen betydeligt blot ved at indtage en kombination af folinsyre og zink som kosttilskud. I studiet sammenlignede man effekten hos 112 mænd, hvoraf 103 af dem var subfertile. Mændene blev fordelt i tre forskellige grupper, hvor kun den ene gruppe fik 66mg zink og 5mg folinsyre. Undersøgelsen viste, at kosten har enormt stor betydning for mænds fertilitet. Forsøgspersonerne, der både fik zink og folinsyre som kosttilskud, øgede deres produktion af sædceller med 74% igennem de 26 uger, hvor undersøgelsen fandt sted. Det gav dog ingen nævneværdig effekt kun at indtage det ene af de to kosttilskud – undersøgelsen viste tydeligt, at det drejede sig om kombinationen af de to præparater, der evner at booste mandens sædkvalitet.

» Køb folsyre her

Kilder:
Altomkost.dk
Sundhed.dk
Sundhedsplejersken.dk
Regionsjaelland.dk

Mest læste artikler

Hvilke gravdiitetstegn kommer tidligt i graviditeten, og hvilke gravdiitetstegn kommer først og er de mest almindelige. Vi giver dig svarene på dine spørgsmål.

Læs mere

Der er mange forskellige holdninger når det gælder brugen af graviditetstest, og hvor tidligt man bør tage en efter ægløsningen er sket.

Læs mere

Er det muligt at graviditetstesten er positiv, når der er gået op til en uge siden ægløsningen? Selvom det er meget sjældent, kan det faktisk forekomme.

Læs mere

Lær symptomerne på ægløsning at kende og bliv hurtigere gravid - Vi giver dig en oversigt over de tegn på ægløsning du skal være opmærksom på her.

Læs mere