menu
HomeArtikler om fertilitetB12 vitamin øger antallet af røde blodlegemer hos gravide

B12 vitamin øger antallet af røde blodlegemer hos gravide

Gravide har brug for lidt ekstra vitaminer og mineraler for at både mor og barn får den mængde de behøver under hele graviditeten.

Naturen er indrettet på den måde under en graviditet at barnet der vokser i maven bliver prioriteret højest, så hvis man ikke sikrer sig at kroppen er dækket ind med vitaminer og mineraler kan den kommende mor risikere at komme i underskud.

Hvis man som gravid får en decideret mangel på vitaminer og mineraler kan det i sidste ende alligevel ende med at gå ud over barnet.

Man mener blandt andet at mangel på vitaminer og mineraler kan have en sammenhæng mellem infertilitet, svangerskabsforgiftning, lav fødselsvægt og andre komplikationer som kan opstå enten før eller under graviditeten samt efter barnet er født.

B-vitamin er vigtig under en graviditet.

Kroppen kan ikke selv producere B-vitaminer og man behøver derfor at få dem udefra enten via kosten eller som et ekstra kosttilskud for ikke at komme i underskud. Af B-vitaminerne er de vigtigste folsyre, B6- og B12 vitamin.

I denne artikel sætter jeg fokus på B12 vitaminet i graviditeten.

Hvorfor er vitamin b12 vigtig og hvad er det godt for?

Man har fundet ud af at b12 vitaminet er vigtig for alle mennesker og nødvendige for kroppen for f.eks. At sikre et sundt nervesystem, udviklingen af vigtige bestanddele i kroppens DNA samt udviklingen af røde blodlegemer.

Hvorfor mangler man b12 vitamin når man er gravid?

For at kroppens celler kan dele sig er B12 vitaminet livsvigtig, og et af de celler som deler sig oftest – og som dermed kræver mest B12 vitamin – er de røde blodlegemer.

Når blodet passerer lungerne optager de røde blodlegemer ilt og transporterer den derefter videre til kroppens mange andre organer efterhånden som blodet passerer dem på deres vej rundt i kroppen, hvorefter ilten afgives igen.

Når man er gravid vil mængden af B12 vitamin naturligt synke i blodet i første halvdel af graviditeten – det er også i den periode hvor barnet inde i maven udvikler alle organer og hvor rygmarven lukkes.

Derfor har barnet ekstra meget brug for alle B-vitaminerne for at alle celler kan dele sig som de skal og barnet ikke senere bliver født med sygdommen rygmarvsbrok.

Når man er gravid øger mængden af blod i kroppen under graviditeten, og derfor kan de røde blodlegemer komme i undertal eller blive for få i forhold til blodmængden.

Sker det vil organerne få mindre ilt end de skal og det kan i værste fald gøre at man får blodmangel hvis der opstår en decideret mangel på B12 vitamin.

Symptomer på dette kan være træthed, svimmelhed og åndenød ved udførelse af let fysisk arbejde.

Som gravid har man et dagligt behov af B12 vitamin på 2,6 mikrogram.

Hvor finder man b12 vitamin?

Da B-vitaminer udelukkende findes i fødevarer som kommer fra dyr som magert kød, fisk, æg, skaldyr og mejeriprodukter kan det være vigtigt med et ekstra kosttilskud hvis man er decideret vegetar eller bare ikke spiser ret meget kød generelt.

Afsluttende bemærkning om b12 vitamin

Hvis man ikke kan få dækket sit daglige behov ind via kosten – dette gælder i øvrigt alle vigtige vitaminer og mineraler og ikke kun B12 vitaminet – kan man vælge at tage en multivitamintablet som f.eks. Gravitamin som indeholder den anbefalede mængde.

På den måde sikrer man sig at man ikke kommer i underskud eller at der opstår en mangel på en eller flere af de vigtige vitaminer og mineraler.

Det er vigtigt at man er dækket ind allerede før man bliver gravid samt under selve graviditeten som er ekstrem belastning for kvindens krop.

Kilder:
Sundhed.dk
Jordemoderforeningen.dk

Mest læste artikler

Hvilke gravdiitetstegn kommer tidligt i graviditeten, og hvilke gravdiitetstegn kommer først og er de mest almindelige. Vi giver dig svarene på dine spørgsmål.

Læs mere

Der er mange forskellige holdninger når det gælder brugen af graviditetstest, og hvor tidligt man bør tage en efter ægløsningen er sket.

Læs mere

Lær symptomerne på ægløsning at kende og bliv hurtigere gravid - Vi giver dig en oversigt over de tegn på ægløsning du skal være opmærksom på her.

Læs mere

Er det muligt at graviditetstesten er positiv, når der er gået op til en uge siden ægløsningen? Selvom det er meget sjældent, kan det faktisk forekomme.

Læs mere