Senest opdateret, 10 september 2018

Om graviditet og graviditetstest

For at en graviditetstest skal kunne blive positiv skal kvindens urin indeholder et hormon som hedder human chorion gonadotropin - ofte forkortet til HCG og i daglig tale omtalt som graviditetshormonet.

HCG er et unikt hormon som gravide producerer i blod og urin, efter et befrugtet æg har sat sig fast i kvindens livmoderslimhinde og en moderkage er begyndt at blive dannet.

Graviditetstest

HCG stiger kraftigt i første trimester af graviditeten

HCG kan måles tidligere i en blodprøve, end det kan registreres af en graviditetstest, og forskellen mellem de to måder er at blodprøven vil kunne vise det nøjagtige niveau af HCG i blodet mens en graviditetstest først giver et positivt udslag når hormonet når over et vist niveau.

På tidspunktet hvor menstruationen udebliver vil de fleste kvinder have et niveau på ca. 25 mIU/ml, hvor de fleste graviditetstest - med en følsomhed på 25mIU/ml eller mindre - har mulighed for at kunne give et positivt udslag.

HCG fordobles ca. hvert tredje døgn og vil ofte nå et maksimalt niveau omkring uge 7-12 i graviditeten, hvor det vil ligge på op mod 200.000 mIU/ml.

Sunde og raske ikke gravide kvinder vil ikke producere HCG i de mængder der skal til før en graviditetstest bliver positiv.

Tidlig graviditetstest giver dig svar tidligere end normalt

Er graviditetstest er meget sikker - når den er positiv

En graviditetstest er meget sjældent falsk positiv, så hvis du på et tidspunkt står med en positiv graviditetstest i hånden, er du med stor sandsynlighed også gravid.

Hvis en graviditetstest er positiv er det fordi den har registreret tilstedeværelsen af HCG i din urin, ellers ville testen have været negativ.

Der er dog nogle få undtagelser der kan give kvinden en positiv graviditetstest, selv om kvinden ikke er gravid. Det kan bl.a. være

 

Du har lige været gravid

Hvis man tidligere har været gravid - indenfor de sidste ca. 2 måneder - og graviditeten er blevet afbrudt (uanset årsagen) kan der fortsat være rester af HCG tilbage i kvindens urin.

Det er meget forskelligt hvor hurtigt HCG falder for den enkelte kvinde, så derfor vil det også være meget forskelligt hvor lang tid der går før en graviditetstest ikke længere giver udslag.


Du har været i fertilitetsbehandling

Hvis du har fået medicin der indeholder det samme hormon som en graviditetstest behøver for at kunne blive positiv, kan du risikere at stå med en “falsk positiv” test.

Efter en kvinde har fået f.eks. En ægløsningssprøjte for at fremkalde ægløsning vil der gå op mod 2 uger før HCG fra medicinen er ude af kvindens krop.

Du kan derfor først stole på en positiv graviditetstest og at du er gravid, når du har fået mindst en negativ graviditetstest efter du fik medicinen.

 

Når du får en negativ graviditetstest

Der er til gengæld en højere sandsynlighed for at få en falsk negativ graviditetstest. Det skyldes oftest at man bruger en graviditetstest for kort tid efter man har haft ægløsning.

Der kan være flere grunde til at en graviditetstest ikke kan registrere din graviditet men det skyldes ofte en af følgende årsager

 

Du har taget en graviditetstest for tidligt

Hvis du f.eks. Har problemer med at dine menstruationer kommer meget uregelmæssig, kan det være svært at vide hvornår det er det rigtige tidspunkt at tage en graviditetstest.

Man har i en situation som den ikke en dato for næste menstruation at gå efter, som andre kvinder ofte har.

 

HCG er ikke så koncentreret i din urin

En anden årsag til at du får en negativ graviditetstest, på trods af at du er gravid, kan også være pga. HCG i din urin ikke er så koncentreret. Det kan f.eks. Skyldes

at du ofte har været på toilettet for at tisse - hviket i øvrigt er et af de første graviditetstegn mange gravide oplever.

at du har drukket meget væske indenfor kort tid, hvilket også kan fortynde urinen som ligger i din blære.

Tidlig graviditetstest giver dig svar tidligere end normalt

 

Positiv graviditetstest - hvad nu?

Den dag du står med en positiv graviditetstest kan tankerne og følelserne være mange, men det er vigtigt at du ringer til din læge og får en tid så I kan snakke det hele igennem.

Lægen vil kunne bekræfte graviditeten og fortælle dig hvad du har af muligheder samt hvordan det videre forløb kan se ud. 

 

Skrevet af Birgit Larsen

profilbillede-birgit

Jeg har i mange år, personligt som professionelt, beskæftiget mig med emnerne fertilitet, graviditet og fødsel.

Først og fremmest fordi jeg selv er mor til 6 børn, heraf et hold tvillinger, men jeg er også den tidligere indehaver af websitet Min-Mave.dk som jeg arbejdede med i 11 år.

Kilder:
Sundhed.dk - HCG
Jordemoderforeningen.dk


Spar penge på januar måneds tilbud

Relaterade artiklar

Hvornår bliver en graviditetstest positiv efter ægløsning hvis man er gravid?

Er det muligt at graviditetstesten er positiv, når der er gået op til en uge siden ægløsningen? Selvom det er meget sjældent, kan det faktisk forekomme. Læs mere

Sådan finder du den rigtige graviditetstest

Det er vigtigt at du overvejer hvilket behov du har, når du skal finde den rigtige graviditetstest. Vi fortæller dig om de forskellige typer så du bedre kan vælge den graviditetstest der passer til dig. Læs mere

Online Graviditetstest

Læs mere

Har du brug for hjælp?

info@billige-teste.dk

Man-Fre 9.00 - 12.00 | 12.30 - 15.00

70 200 128


Dine fordele

  • Vi udsender ordrer 6 dage om ugen!
  • Kvalitetsteste til gode priser
  • Hurtigt og diskret levering
  • Personlig kundeservice
  • Mulighed for fertilitetsrådgivning
  • 21 dages fuld returret – 90 dage for ægløsningstest og testsæt 
  • Testene er CE mærket og godkendt af FDA

 

Læs mere her


Ved køb for 60,00 kr.