menu
Artikler om fertilitet | Er gravid

Graviditetstegn – Kend de tidlige tegn på graviditet og tag en test

Hvilke symptomer er de mest almindelige tegn på graviditet? Få svaret her

Indhold:

Oplever alle de samme graviditetssymptomer?

Oplever alle gravide kvinder symptomer som kvalme og udebleven menstruation? Eller findes der også mange andre symptomer og tegn på graviditet, som ikke er lige så kendte som de førstnævnte?

Svaret er ja, og i denne artikel vil jeg komme nærmere ind på, hvilke forskellige symptomer på graviditet du vil kunne opleve, de tidlige tegn på graviditet, og hvornår graviditetstegn oftest dukker op i din graviditet.

Det er vigtigt, at du har dette i baghovedet hele tiden:

  • Du kan sagtens være gravid uden at opleve nogen former for graviditetstegn 
  • Du kan have et, flere eller alle tegn på graviditet – også uden at være gravid
  • Du kan have et, flere eller alle symptomer og være gravid

Hvilke tegn på graviditet kan du opleve?

Morgenkvalme er nok et af de velkendte tidlige tegn på graviditet, som du vil kunne opleve relativt tidligt i din graviditet. Det er dog langt fra sikkert, at du får alle de klassiske graviditetssymptomer i forbindelse med din graviditet – måske oplever du en del af de klassiske symptomer på graviditet, måske er du så heldig, at du slet ikke får andet end et par stykker. Det er meget individuelt fra kvinde til kvinde, hvilke symptomer man får. Når din graviditetstest viser positiv, og du har fået det bekræftet af din læge, kan du først være helt sikker på, at du er gravid. Du kan derfor aldrig vide dig sikker, selvom du oplever tidlige tegn på graviditet.

Hvis det sidste er tilfældet, vil mange formentlig betragte dig som heldig – især de gravide, som har oplevet eller pt. oplever at være så plaget af symptomer, at det forfølger dem døgnet rundt. Det gør dem måske endda ude af stand til at gøre rent, lave mad og gå på arbejde. De er så plaget af tidlige tegn på graviditet og symptomer på graviditet, så det påvirker deres dagligdag negativt.

Det er lige så normalt at blive gravid og ikke at være plaget af symptomer, som det er at blive ramt så voldsomt, som jeg har beskrevet ovenover. Ikke at have symptomer på graviditet eller at få samtlige graviditetstegn fortæller ikke noget omkring, hvordan graviditeten i øvrigt kommer til at forløbe.

Se hele vores udvalg af graviditetsteste her

De mest hyppige tidlige graviditetstegn 

Du vil som regel gerne være forberedt så godt som muligt. Selvom alle har en unik oplevelse med deres graviditet, er der stadig nogle graviditetstegn, som kommer hyppigst som de tidlige tegn på graviditet. Det vil måske forberede dig til at mærke efter nogle bestemte ting eller give dig en smule ro at vide, at dine tidlige graviditetstegn ikke er usædvanlige. Nogle af de tidlige tegn på graviditet, du kan opleve, er:

  • Ændringer i brysterne og/eller med brystvorten
  • Udebleven menstruation
  • Sanserne ændrer sig
  • Træthed
  • Utilpashed og kvalme
  • Ændrede madvaner
  • Oppustet mave
  • Smerter i underlivet
  • Hyppig vandladning
  • Humørsvingninger
  • Forstoppelse

Ændringer i brysterne og/eller med brystvorten.

Oftest er et af de tidlige tegn på graviditet, at der mærkes en spænding i brysterne. Det kan føles som om, at brysterne bliver mere spændte – ligesom både brysterne og brystvorterne kan opleves at blive utroligt følsomme. Måske bemærker du også, at brysterne begynder at vokse i størrelse.

Området omkring selve brystvorten (areola mammae) kan ligeledes opleves at blive større i omkreds eller ændre farve og få en mørkere nuance.

Udebleven menstruationen

Udebleven menstruation er nok et af de mest klassiske tegn på graviditet. Det er dog også engang imellem et symptom, der kan snyde. Særligt hvis kvinden oplever pletblødninger omkring tidspunktet for, hvornår ægget sætter sig fast i livmoderslimhinden.

Sanserne ændrer sig – specielt lugte- og smagssansen

Hvis du oplever, at du pludselig opfanger lugte, du før ikke lagde mærke til, kan det også være et tegn på graviditet.

Det skal efter sigende være en evne, vi har med os helt tilbage fra dengang, hvor vi var mere primitive. Dengang var vi dybt afhængige af vores lugtesans, særligt for at kunne vurdere, om noget, vi f.eks. fandt i naturen, var spiseligt eller ej.

Køb billige graviditetsteste her

Træthed

Træthed er også et normalt tegn på graviditet. At skabe et lille nyt menneske sætter kvindens krop på prøve. Kvindens hjerte bliver større for at kunne være i stand til at pumpe mere blod rundt i hendes krop. Hormonerne går i “overdrive” for at kunne opretholde den nye forespørgsel på hormoner, der skal produceres flere af – ligesom produktion af andre hormoner bliver sænket i de 9 mdr., graviditeten varer.

Alene dét er nok til at forstå, hvorfor gravide oplever øget træthed. Nogle gange kan trætheden føles så voldsom, at du kan falde i søvn siddende ved skrivebordet, mens du prøver at arbejde, eller måske endda når du sidder på toilettet. Behovet for lige at hvile øjnene lidt kan opstå på de mest mærkværdige tidspunkter.

Følelsen af træthed er et helt naturligt tegn på graviditet, og ikke mindst er det helt forståeligt. Men er du gravid, eller tror du, at du er det, kan det være en god ide at gå i seng lidt tidligere om aftenen.

Utilpashed, kvalme med eller uden opkastninger

Graviditetssymptomer  - kvalme

Måske bliver du opmærksom på, at du er utilpas om morgenen – eller på andre tidspunkter af døgnet. At have kvalme er ganske normalt når du er gravid, men kvalmen kan også opstå af mange andre årsager.

I ekstreme tilfælde af kvalme, hvor gravide kvinder har det så dårligt og er så hæmmet af opkast, at det er nødvendigt med en hospitalsindlæggelse for at sikre, at den gravide får væske og næring nok.

Hvis du ikke oplever kvalme i løbet af din graviditet, er det dog heller ikke unormalt. Det er lige så naturligt og der er mange kvinder, som ikke har kvalme overhovedet. Det vil dog også være et af de typiske tegn på graviditet.

Ændrede madvaner

Ændrede madvaner, hvor man oplever at have en pludselig craving eller lyst til andre madvarer, end man plejer, kan også være et typisk tegn på graviditet. Det samme gælder modsat – nogle gravide kvinder oplever at få kvalmefornemmelser, når de forsøger at spise nogle af de madvarer, de ellers tidligere har spist.

Oppustet mave

Oppustet mave er et tegn på graviditet, som ofte bliver misforstået. Hvis maven vokser meget helt i begyndelsen af graviditeten, så er det ikke den lille, som er ved at lave en udbygning derinde. Det er ganske enkelt graviditetshormonerne, som er skurken – mere præcist progesteron. Det skyldes, at dit fordøjelsessystem bliver en smule nedsat, og det medfører en oppustet mave, når du er gravid. Oppustet mave er derfor meget almindeligt, når du er gravid. De fleste oplever det, og en oppustet fornemmelse er ikke et faresignal. 

Menstruationslignende smerter i underlivet

Livmoderen er inden graviditeten på størrelse med en lille pære, men under graviditeten vokser den til en størrelse, der svarer til en vandmelon. Derfor er menstruationslignende smerter også ofte et symptom, der kan være et graviditetstegn.

De ledbånd – ligamenter – som livmoderen hænger fast i inde i din krop, vil allerede i starten af graviditeten skulle strække sig en del, og det kan give dig smerter, som sikkert vil minde om de smerter, du kan opleve at have under en menstruation.

Flere ture på toilettet – hyppig vandladning

Hormoner i den tidlige graviditet gør, at du skal tisse oftere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hyppig vandladning ikke altid er et tegn på graviditet – det kan også sagtens skyldes, at du har fået en blærebetændelse.

Humørsvingninger

Mange kvinder oplever også, at humøret svinger under graviditeten – humørsvingningerne er endnu et af de tidlige tegn på graviditet og kan dukke op ganske tidligt i graviditeten og hormonerne bærer igen en del af skylden. Du oplever måske, at du er blevet meget mere følsom, ligesom du måske har oplevet at have noget mere let til tårer end du plejer. Det kan også være, at du går fra at være glad til at være rasende på et splitsekund.

Din krop knokler og vænner sig til den forvandling, der sker med kroppen under graviditeten. Vær opmærksom på, om du går hen og føler dig så trist – i nogle tilfælde kan det være tegn på en begyndende depression og ikke kun et tegn på graviditet. Kvinder har generelt en højere risiko for at udvikle en depression, når de er gravide sammenlignet med, når de ikke er gravide.

Forstoppelse

Hormoner i graviditeten gør, at din mave arbejder langsommere, og det kan hurtigt give dig forstoppelse.

Vær derfor ekstra opmærksom på, om forstoppelsen aftager eller kun bliver værre. Det bedste, du kan gøre for dig selv, er at “fange” en forstoppelse, inden den bliver så slem, at du oplever smerter ved afføring.

Det kan nemt ende i en ond cirkel, og mange gravide kan være nødt til at tage afførende midler mod forstoppelse under hele graviditeten. Særligt fordi det ikke altid er muligt at holde forstoppelsen i skak ved at foretage ændringer i kosten.

Hvornår dukker de tidlige graviditetstegn op?

Det kan være rigtig svært at vide, om du får symptomer, fordi du er gravid, eller fordi du tror, du er gravid. Vores kroppe giver dagligt tegn fra sig, som kan minde om graviditetssymptomer – også selvom vi slet ikke er gravide.

Nogle kvinder oplever tidlige tegn på graviditet så tidligt som få dage efter at have haft ægløsning, hvor andre først oplever symptomer flere uger efter de skulle have haft menstruation. Begge dele er ganske naturlige. 

Forskellen på, hvornår du begynder at fatte mistanke til, om det er graviditetstegn eller ej, afhænger af, hvor du er henne i livet.

Er du stoppet med at bruge prævention, og forsøger du aktivt at blive gravid, vil du med stor sandsynlighed være mere opmærksom på selv de mindste tegn på graviditet. Vores hjerner er indrettet på den måde, at det, vi fokuserer på i vores tanker, ofte vil afspejle sig i vores hverdag.

Ligesom hvis du har besluttet dig for at købe en ny, rød bil – inden længe vil du formentlig begynde at lægge mærke til alle de røde biler, som passerer dig i løbet af din dag.

I den periode du forsøger at blive gravid, er det måske ikke røde biler, du lægger mærke til, men i stedet er det sikkert barnevogne og gravide maver, som pludseligt fanger din bevidste opmærksomhed.

Hvilke tegn på graviditet kan du opleve i uge 1, 2, og 3?

En kvinde karakteriseres først som gravid, når hun er gået ind i uge 2 af sin graviditet. Det er først på det tidspunkt, at hun har haft ægløsning og dermed vil ægget have haft mulighed for at blive befrugtet. Det er også først der, at kvindens krop kan vise tegn på at være gravid, netop fordi det først er i uge 2, at det rent biologisk er muligt at blive det.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det kan virke forvirrende når læger og andet sundhedspersonale også regner perioden før ægløsningen med i selve graviditeten. Der er dog én simpel årsag til, at de gør det. De fleste kvinder ved nemlig formentlig sådan cirka, hvornår de sidst havde menstruation, mens det kun er de færreste kvinder, som ved hvornår de havde ægløsning.

Ved at fastsætte graviditeten fra det man kalder for sidste menstruations første dag får lægerne mulighed for at kunne fastsætte terminsdatoen så nøjagtigt som overhovedet muligt. En ultralydsscanning foretaget senere i graviditeten vil kunne af- eller bekræfte, om terminsdatoen er fastsat korrekt.

De graviditetstegn, du kan have i uge 3 af graviditeten, er præcis de samme, som du kan have når du er længere henne i din graviditet. I uge 1 og 2 af graviditeten kan du også godt opleve at have symptomer på graviditet, men i så fald vil det ikke skyldes graviditeten, men måske nærmere at det er noget du fokuserer meget på. Nogle kvinder oplever nemlig også symptomer omkring ægløsning, der sagtens kan forveksles med de symptomer mange gravide får.

Se hele vores udvalg af graviditetsteste her

Er en udebleven menstruation altid et graviditetstegn?

I gamle dage, da vores oldemødre og tipoldemødre levede, havde kvinder ikke de muligheder som vi har i dag.

En graviditetstest var ikke tilgængelig for de generationer og derfor var en kvinde dengang nødt til at være ekstra opmærksom på sin krops symptomer – og dermed også lægge mærke til de, nogen gange ganske små, ændringer, der skete med hende under en graviditet.

Kvindens krop er indrettet på den måde, at hormonet progesteron stiger efter ægløsningen og når det stiger, giver det signal til kroppen om, at der måske snart sker en graviditet. Graviditeten sker først indenfor 12-24 timer efter ægløsningen har fundet sted.

Så længe at progesteron-niveauet er højt vil kroppen ikke udstøde livmoderslimhinden og derfor vil mange kvinder også opleve, at deres menstruation udebliver når de bliver gravide.

Niveauet af progesteron – også kaldet det graviditetsbevarende hormon – vil forblive højt under graviditeten, ganske enkelt for netop at sikre, at livmoderslimhinden – og den kommende baby – ikke bliver udstødt af livmoderen.

Sker det alligevel, at progesteron-niveauet falder, vil graviditeten gå til grunde og kvinden vil få en blødning, der på mange måder kan minde om en menstruation. Jo længere henne i graviditeten kvinden er, jo kraftigere vil blødningen ofte være.

Vidste du f.eks. at ca. 25% af alle gravide bløder på et eller andet tidspunkt i deres graviditet – og især i de første 3 måneder. Derfor kan det være svært at vide, om blødningen er en menstruationslignende blødning, en tidlig spontan abort eller om det faktisk er menstruationen, som er kommet.

På samme måde gælder det også den anden vej rundt. En kvindes menstruation kan sagtens udeblive selvom kvinden ikke er gravid. Udebleven menstruation behøver derfor ikke altid at være et tegn på graviditet. Årsager til udebleven menstruation kan være, at:

  • du ikke har skrevet i kalenderen, hvornår hun havde sidste menstruation og derfor heller ikke med sikkerhed ved, hvornår menstruationen burde komme
  • din menstruation er uregelmæssig 
  • du har haft ægløsning på et senere tidspunkt end forventet
  • du har tabt sig meget eller måske taget flere kilo på 
  • du har dyrket sport på et mere intensivt plan end hun plejer
  • du tager noget medicin der kan påvirke hendes hormonbalance, og dermed hendes cyklus og menstruationer

En kvindes krop er fra naturens side så snedigt indrettet, at den kan mærke når der er noget galt. F.eks. hvis kvinden er inde i en hård periode, hvor hun er tvunget til at presse sig selv til det yderste – det kan være i situationer hvor kvinden er syg, underernæret eller stærkt undervægtig, eller hvis hun dyrker sport på et højt niveau. I sådanne tilfælde lukker kvindens krop ned for de funktioner, som den ikke betragter som livsnødvendige at holde kørende.

At menstruationen udebliver behøver derfor ikke være et tegn på graviditet og i dag har alle danske kvinder mulighed for at få vished ganske nemt og bekvemt. Særligt fordi en graviditetstest kan udføres gratis hos lægen, eller købes i det nærmeste supermarked når hun alligevel handler ind, ligesom de også kan købes online, f.eks. her hos Billige Teste.

Graviditetstests fås i dag så mange steder, at ingen kvinder behøver at gå med uvisheden om, hvorvidt de er gravide eller ej.

Køb graviditetstest her

Kan kvindens udflåd vise tegn på graviditet?

En kvindes krop ændrer sig gennem hele hendes liv. Både før, under og efter den lange periode i hendes liv, hvor du er i stand til at blive gravid.

En fin balance mellem hjernen, kirtler, hormoner og kemiske signaler sørger for, at kvindens krop er optimal under samtlige faser. Kvindens udflåd vil i den forbindelse også være påvirket.

Når du er fertil vil din udflåd fra skeden enten gøre det nemt eller besværligt for sædcellerne at svømme vejen frem til æggelederen, hvor ægget skal befrugtes.

Lige efter menstruationen, hvor kvindens æg ligger og modnes inde i kvindens æggestokke, vil udflådet oftest danne en barriere for sædcellerne. Netop fordi kroppen godt ved, at du slet ikke er klar til at blive gravid – ægget, der skal bruges, er ikke klar endnu.

Når en ægløsning nærmer sig vil din udflåd blive tyndere og ligne æggehvide mere og mere. Udflåddet er nu fertilt og hjælper dermed sædcellerne med at nå deres mål.

Når ægløsningen er overstået vil din udflåd igen ændre sig i konsistens – uanset om du bliver gravid eller ej.

Derfor kan man ikke ud fra kvindens udflåd se om der er opnået graviditet eller ej. Tidligt i graviditeten vil kun en graviditetstest kunne give svaret på det spørgsmål.

Kan et ønske om eller frygten for graviditet give symptomer?

Hvis en kvinde enten ønsker at blive gravid eller hun frygter at blive gravid, vil hun ofte være meget opmærksom på de ændringer, der sker i og med hendes krop under hendes cyklus.

Det kan i sig selv være nok til, at disse kvinder lægger mærke til selv de bittesmå ændringer, der sker med kroppen.

Er brysterne blevet mere ømme? Ser udflåddet fra skeden anderledes ud? Er der tegn på blødninger? Er du mere træt end du plejer at være? Var du lidt utilpas i morges? Spiser du anderledes end du plejer? Drømmer du mere end du plejer? Osv. Det kan alt sammen være ændringer, som du som kvinde måske har øget fokus på. 

Særlig hvis man frygter eller ønsker en graviditet, vil selv bittesmå normale ændringer i ens krop blive analyseret samt vendt og drejet i tankerne. Det er både normalt og ganske naturligt.

Tænk på dengang du mødte din kæreste, og forsøg at huske på, hvordan du havde det indtil I faktisk blev kærester. Alle de små signaler, som du sikkert analyserede i forhold til om I var skabt for hinanden, om I ville se hinanden igen, om telefonen ringede eller ej og om I ville have en fremtid sammen. 

Måske gjorde du det ikke bevidst, men ubevidst var hele din krop høj-analyserende, fordi udfaldet om I blev kærester eller ej, betød så meget for dig.

På samme måde reagerer din krop når du enten venter eller frygter, at graviditetstesten bliver positiv.

Hjernen kan simpelthen ikke lade være. 

Graviditetstegn eller ej – Tag en test og få vished

Jeg er rigtig glad for, at danske kvinder har muligheden for at tage en graviditetstest når de har tegn på graviditet. Det er i dag nemt og hurtigt at få svar på, om man er gravid eller ej. At vi har muligheder som vores forfædre (eller skal vi kalde dem “formødre”) ikke havde, er uden tvivl et privilegium.

Hvis du oplever graviditetstegn og du begynder at overveje om du er gravid, kan det fylde så meget i din hverdag, at det kan være svært at fokusere på ret meget andet. Nogle kvinder er heldigvis bedre til at abstrahere fra det end andre – tilhører du den sidstnævnte gruppe vil jeg på mange måder betegne dig som meget heldig.

Hører du derimod til den anden gruppe, hvor tankerne om, hvorvidt du er gravid eller ej kører rundt i hovedet dag og nat, så er det på tide at overveje at tage en graviditetstest. Du behøver  ikke købe den dyreste og det giver dig muligheden for nemt og bekvemt at teste når du har behovet.

Jeg føler selv, at det at tage en test giver mig mere ro i sindet bagefter, uanset om udfaldet er positivt eller negativt.

Selvfølgelig er det træls at stå med en negativ graviditetstest, hvis man ønsker at blive gravid. Men samtidigt kan jeg love dig, at det er ekstremt befriende, hvis man får et negativt testresultat, hvis man frygter at blive gravid.

En graviditetstest koster ikke meget og kan købes næsten alle steder, hvor du jævnligt færdes – uanset om du handler i fysiske forretninger eller på nettet.

Udvalg af graviditetstest
Her ses et udvalg af forskellige typer graviditetstest

Du kan vælge at købe de billige graviditetstest udformet som strimmel, eller hvis du ønsker en mere hygiejnisk test, kan du vælge en graviditetstest udformet som stav.

Hvis du ikke har brug for at teste regelmæssigt, kan du overveje at vælge den digitale graviditetstest fra Clearblue – med den i hånden slipper du for at skulle være i tvivl om testresultatet – på en digital graviditetstest fra Clearblue vil der nemlig med tydelig tekst stå, om du er “gravid” eller “ikke gravid”.

Se hele vores udvalg af graviditetsteste her

Afsluttende bemærkning om tegn på graviditet

Brug din sunde fornuft hele livet igennem.

Hvis du får en negativ graviditetstest er det ikke altid et endegyldigt resultat. Fortsætter dine graviditetssymptomer, anbefaler jeg at du tager en ny test efter 1-2 uger. Fortsæt med at gentage dette, indtil du er sikker på om du er gravid eller ej.

Husk også at snakke med din læge og få hans/hendes anbefalinger med på vejen, så du ved hvornår du skal ringe – særligt hvis du fortsat føler dig gravid selvom graviditetstesten viser et negativt resultat.

Mange velkendte symptomer, som de fleste opfatter som tegn på graviditet, kan have andre årsager end graviditet. Det er derfor vigtigt, at du altid er opmærksom på dette, så du ikke udelukkende fokuserer på en evt. graviditet, men også tager andre muligheder i betragtning.

Kilder: 
Sundhed.dk – Graviditetskvalme
Sundhed.dk – Kost & graviditet
Sexlinien.dk – Tegn på graviditet
Jordemoderforeningen.dk – Graviditetsgener

Relaterede artikler

Med diagnosen PCOS er der en øget risiko for graviditetskomplikationer, og i denne artikel kommer vi 7 af de almindelige risici nærmere.

Læs mere

Gravide er ikke ens, men gravide oplever ofte nogle af de samme symptomer i graviditeten. Vi fortæller dig blandt andet hvornår de første symptomer kan dukke op

Læs mere

Hvilke gravdiitetstegn kommer tidligt i graviditeten, og hvilke gravdiitetstegn kommer først og er de mest almindelige. Vi giver dig svarene på dine spørgsmål.

Læs mere

Hvad skal du være opmærksom på i din træning, når du er gravid? Vi gennemgår gode tips til at komme i gang med træning under graviditet. Læs med her.

Læs mere

Tilbage til alle artikler