menu
HomeArtikler om fertilitetHvilke symptomer kan man få når man er gravid?

Hvilke symptomer kan man få når man er gravid?

Kvinder oplever graviditeten meget forskelligt og det samme gælder for de symptomer som mange gravide kan få.

Nogle gravide ved allerede intuitivt – inden graviditetstesten bliver positiv og inden at de har symptomer på graviditet – at de faktisk er gravide. Mens andre gravide først får symptomer på at være gravide før de mistænker en graviditet.

Hvilke symptomer kan man have når man er gravid?

De mest kendte symptomer er kvalme, med eller uden opkastninger, en ekstrem træthed i hverdagen, at menstruationen udebliver og at man skal tisse oftere.

Men mange gravide oplever også spændinger i underlivet, som menstruationslignende smerter, at de nemmere får forstoppelse og at appetitten ændrer sig. Nogle gravide oplever en mindsket appetit mens andre oplever at de har lyst til at spise mere.

At brysterne ændrer sig til at føles mere spændte og ømme er også almindeligt. Nogle kvinder får så følsomme bryster og brystvorter at de knap nok kan holde ud at have en BH eller en t-shirt på.

Hvorfor får gravide symptomer i graviditeten?

En graviditet er en ret stor begivenhed, ikke kun for dig personligt men også for din krop. Jeg har læst at man sammenligner en graviditet med en lige så stor belastning for kroppen, som hvis den skulle gennemføre en marathon.

Det forklarer jo meget, i forhold til at mange gravide har det hårdt i dele eller hele graviditeten. Jeg tror de fleste vil være enige i at en marathon må være hårdt at gennemføre.

Under en graviditet ændrer kvindens krop sig, både ind- og udvendigt, ekstrem meget, hjertet skal pumpe mere blod rundt i kvindens krop, livmoderen skal vokse fra størrelse på en pære til at kunne indeholde en vandmelon.

Den gravide skal sørge for næring til både hende selv og hendes ufødte barn – ikke at hun skal spise dobbelt så meget, hun skal bare sørge for at spise mere fornuftigt så hendes krop får det hendes krop har brug for.

Hvis den gravide kvinde ikke får den rigtige næring vil det blive sværere at gennemføre graviditeten bedst muligt, og naturen er sådan indrettet at kvindens krop vil prioritere det ufødte barn først og fremmest og derefter kommer den kommende mor i anden række.

Når kvinden bliver gravid ændrer hormonsystemet sig også drastisk for at sikre de bedst mulige betingelser for den kommende baby, og man mener at ændringerne i hormonerne har meget at ansvaret for de symptomer som kvinden har under graviditeten.

Hvor tidligt starter symptomer når man er gravid?

Der er ingen der rigtig ved hvorfor der er så stor en forskel på kvinder og hvordan de oplever en graviditet når de bliver gravide. For det kan variere rigtig meget hvornår de første symptomer dukker op.

Mange gravide kvinder oplever dog ofte tidligt i graviditeten at de er mere trætte end de plejer at være, skal oftere på toilettet for at tisse og en del får pludselig kvalme. Disse symptomer kan starte så tidligt som få dage efter ægløsningen er sket.

Det er også helt normalt at opleve humørsvingninger, få lyst til at spise madvarer man ikke tidligere har spist eller måske pludselig få det dårligt hvis man forsøger at spise noget mad man tidligere har elsket at spise.

Hvilke symptomer kan man få senere i graviditeten

Det er helt normalt at de symptomer man oplever i den tidlige graviditet kan fortsætte – helt eller delvist efter de første 12 uger er gået – den periode der kaldes for 1 trimester.

Men symptomerne vil ofte ændre sig i et eller andet omfang, da den gravide krop forsøger at tilpasse sig den ændrede kropsholdning og den øgede belastning som det er for kvindens krop når hun tager på i vægt.

Den ændring som kroppen går igennem der kan påvirke kvindens søvn, hun kan begynde at få ondt i lænden og det er vigtigt at hun forsøger at have den rigtigt kropsholdning når hun sidder og står for at belaste kroppen mindst muligt.

Selv om man siger “graviditet er ikke nogen sygdom” så kan symptomerne og den øgede belastning være hårdt for kvinden og nogle gravide kan være nødsaget til at sygemelde sig på et eller andet tidspunkt i graviditeten.

Hvornår i graviditeten er symptomerne kraftigst?

Symptomerne i graviditeten kan ændre sig, også fra dag til dag, de kan forsvinde helt og komme tilbage senere, eller måske oplever du dem slet ikke i resten af graviditeten.

De fleste gravide oplever dog at symptomerne i starten- og i slutningen af graviditeten er de mest kraftige og der hvor kvinden behøver at tage mest muligt hensyn til sig selv og hvordan hun har det.

Det kan betyde at den gravide behøver at hvile ekstra i løbet af dagen, at undgå at overbelaste sig selv ved at bære tung ting og i det hele taget tænke ekstra over hvad hun gør og ikke mindst hvordan hun gør tingene.

Så hjælper hun ikke kun sig selv men også hendes kommende søn eller datter.

Kilder:
Sexlinien.dk
Jordemoderforeningen.dk
Sundhed.dk

Mest læste artikler

Hvilke gravdiitetstegn kommer tidligt i graviditeten, og hvilke gravdiitetstegn kommer først og er de mest almindelige. Vi giver dig svarene på dine spørgsmål.

Læs mere

Der er mange forskellige holdninger når det gælder brugen af graviditetstest, og hvor tidligt man bør tage en efter ægløsningen er sket.

Læs mere

Er det muligt at graviditetstesten er positiv, når der er gået op til en uge siden ægløsningen? Selvom det er meget sjældent, kan det faktisk forekomme.

Læs mere

Lær symptomerne på ægløsning at kende og bliv hurtigere gravid - Vi giver dig en oversigt over de tegn på ægløsning du skal være opmærksom på her.

Læs mere