menu
Artikler om fertilitet | Guide til fertilitetsbehandling

8 fakta om insemination! Alt hvad du bør vide om IUI-behandling

Har I forsøgt at blive gravid med ønskebarnet gennem længere tid, og er det ikke lykkedes? Eller overvejer du/I at gå i fertilitetsbehandling? Vi har samlet 8 fakta om insemination, som giver dig et overblik over begreberne og alt det, som kan være rart at vide.

1. Hvad er insemination?

Insemination (IUI) er den mest enkle form for fertilitetsbehandling, og er den behandlingsform, langt de fleste starter med. Det bliver også kaldt IUI, som står for intrauterine insemination.

Inseminering udføres på en fertilitetsklinik. Forud for inseminationsbehandlingen bliver kvinden stimuleret med hormoner, der modner et til flere æg i æggestokkene. Via en scanning vurderes modenheden på ægblærerne. Når æggene er modne, tager kvinden en ægløsningssprøjte i maven og bliver insemineret ca. 36 timer efter. Det foregår ved, at fertilitetslægen eller en fertilitetssygeplejerske indfører et tyndt rør med sæd fra enten en partner (IUI-H) eller en donor (IUI-D) i kvindens livmoder omkring ægløsning.

Inseminationen tager få minutter og er stort set eller fuldstændig smertefri. Den kræver ingen smertelindring eller medicin og du kan altså gå fra klinikken i løbet af kort tid.

2. Hvornår benyttes insemination?

Insemination er første trin i fertilitetsbehandling for par, hvor det ikke er lykkes at blive gravid på naturligvis. Singlekvinder eller kvinder i et homoseksuelt forhold, som ønsker at få et barn, får også hjælp via insemination.

Kvinder under 35 år med et raskt reproduktionssystem (æggeledere) har de bedste chancer for at blive gravid med insemination. Er du fyldt 36 år anbefaler flere offentlige klinikker IVF-behandling, da det giver den bedste chance for graviditet.

Insemination med partners sæd (IUI-H)

Insemination med partnerens sæd kaldes IUI-H (Intrauterin insemination med homolog). Det anvendes typisk, hvis …

  • manden har let eller moderat nedsat sædkvalitet
  • kvinden har uregelmæssig ægløsning
  • kvinden har endometriose i let grad
  • parret har forsøgt uden held i 6-12 måneder.

Insemination med donorsæd (IUI-D)

Insemination med donorsæd kaldes også IUI-D (Intrauterin insemination med donorsæd). Donorsæd bliver typisk anvendt af enlige og lesbiske par samt hos par, hvor manden har meget nedsat sædkvalitet eller slet ikke producerer levende sædceller.

For singlekvinder og lesbiske par ligger der ofte mange overvejelser bag brugen af donorsæd, før de kontakter en fertilitetsklinik. Men hos heteroseksuelle par vil det ofte være noget, som parret skal tage stilling til, når de står midt i et forløb på en klinik. Det kan være en svær beslutning pludselig at stå overfor – især for manden som ofte bliver hårdt ramt. Her kan man søge råd hos andre, som har taget skridtet. Det er også en god idé at tage med fertilitetsklinikken, som kan støtte jer i processen.

Ingen bedring i danske mænds sædkvalitet, Rigshospitalet, 11. april 2018

Anonym eller ikke-anonym donor

Står man over for en situation, hvor man skal benytte donorsæd, så er der mange nye overvejelser. For skal et barn senere kunne opsøge viden om din donor? Eller ønsker du/I ikke denne mulighed? Dette er noget kun du/I selv kan afklare. Dog kan I her hente støtte og rådgivning via fertilitetsklinikken og hos andre, som har været igennem IUI-D-behandling.

Når man benytter donorsæd, kan man vælge mellem en anonym donor og en ikke-anonym donor.

  • Ved en anonym sæddonor er der ingen mulighed for at kende donorens identitet. Man kan dog ønske øjenfarve, hårfarve, hudfarve, højde og vægt.
  • Med en ikke-anonym donor er der flere muligheder. Enten kan man vælge at få en åben donor, hvor barnet kan få oplyst donors identitet. Eller at barnet ikke får oplyst donors identitet, men kan få en udvidet profil. Det vil sige at man kan få lidt mere at vide om personen en blot øjenfarve, højde, vægt osv.

Sædbankerne tilbyder ofte rådgivning omkring valgt at donor – se f.eks. European Spermbank eller Cryos International.

3. Hvordan foregår insemination trin for trin?

Trin 1. Undersøgelse af æggeledere

Før du kommer i fertilitetsbehandling, skal ud have foretaget en hysterosalpingografi. Det vil sige en undersøgelse af livmoderhulen og æggelederne for at undersøge, om der er passage. Viser det sig, at æggelederne ikke er åbne og raske, vil du blive anbefalet IVF-behandling.

Før behandlingen skal manden levere en sædprøve for at undersøge, om der er nedsat sædkvalitet, eller om det er nødvendigt at benytte en sæddonor.

Trin 2. Naturlig eller stimuleret cyklus

Selve inseminationen foretages, når du har ægløsning – ca. 12-16 dage før næste menstruation. Fertilitetsklinikken tager udgangspunkt i din cyklus og foretager en eller flere ultralydsscanninger for at fastlægge det helt rigtige tidspunkt for inseminationen. Nogle fertilitetsklinikker anbefaler, at du bliver stimuleret med hormoner for at regulere ægproduktionen og evt. en ægløsningssprøjte for at time ægløsningstidspunktet.

Trin 3. Insemination på få minutter

Når du har ægløsning, indsættes sæden i din livmoder via et smalt plastikrør. Det taget få minutter, og inden for 15-20 minutter kan du forlade klinikken. Du kan mærke det, men langt de fleste synes det er hurtigt overstået. Der er ikke behov for smertelindring, og der er ingen bivirkninger. Dog kan du pletbløde lidt efterfølgende.

Trin 4. Ægget sætter sig fast

Hvornår sætter ægget sig fast efter IUI-behandling? Efter inseminationen bevæger det befrugtede æg sig langsomt ind til livmoderen, og hvis alt går efter planen, så vil ægget sætte sig fast efter ca. 1 uge.

Trin 5. Graviditetstest efter to uger

To uger efter inseminationen kan du via en graviditetstest eller en blodprøve se, om du er blevet gravid. Hvis du er gravid, kan du opleve graviditetssymptomer som f.eks.

  • Ømme bryster
  • Oppustethed
  • Cravings efter noget bestemt mad
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Kvalme

4. Hvad er succesraten ved insemination?

Insemination øger helt sikkert din chance for at blive gravid, da behandlingen er timet med din ægløsning og sædkvaliteten er tjekket, og sæden er oprenset. Ved oprensningen frasorteres de dårlige sædceller, så kun de bedste bliver tilbage.

Ca. 15% bliver i gennemsnit gravide pr. behandling med en partners sæd (IUI-H). Dette niveau ligger nogenlunde konstant ved de første behandlingsforsøg, herefter aftager graviditetschancen. (Kilde Nordsjællands Hospital).

Ca. 20% bliver gravide efter insemination med donorsæd i en cyklus, da donorsæd kommer fra en sæddonor, som kun benyttes, hvis sædkvaliteten er i top. Succesraten er lidt højere ved brugen af frisk donorsæd end med optøet donorsæd. Singlekvinder eller homoseksuelle kvinder er ofte raske og kæmper ikke med infertilitet, hvilket gør at chancen ofte er højere. (Kilde Nordsjællands Hospital).

Alt det her er selvfølgelig bare tal og tallene varierer, alt efter hvor du kigger. Din chance for at blive gravid med inseminationsbehandling afhænger af flere faktorer bl.a.

  • Din alder: Kvinder i begyndelsen af 20’erne har i gennemsnit dobbelt så stor chance for at blive gravid end kvinder i slutningen af 30’erne. Så er du i slutningen af 30’erne er det en god idé at væbne dig lidt med tålmodighed
  • Din partners sædkvalitet
  • Årsagen til barnløshed.

Lykkes det ikke første gang? Så er det helt normalt. Den gode nyhed er, at hvis du får hormoner, som stimulerer dine æg, så kan starte en ny behandling måneden efter en negativ graviditetstest.

5. Hvad koster insemination på en privat fertilitetsklinik?

Da insemination er en simpel form for behandling, er egenbetaling overkommelig for de fleste. Prisen på insemination med partners sæd starter helt nede på ca. 1.500 og op til godt 5.000 kr. alt efter, hvilken klinik du vælger. Hertil kan der være medicinudgifter. Benytter du donorsæd skal det typisk købes fra en af sædbankerne.

Nogle klinikker tilbyder en pakke med 3 inseminationsbehandlinger. Tjek de forskellige klinikker, da priserne varierer meget.

6. Hvor lang er ventetiden på inseminationsbehandling?

Klik her for at se de aktuelle ventetider på forundersøgelse i det offentlige.

I det private er der ikke ventetid på inseminationsbehandling. Ofte kan du komme til samtale med det samme og blive insemineret i den førstkommende cyklus, hvis din krop er klar. Det vil sige, hvis der er passage igennem dine æggeledere, din krop er klar, og at din partners sædkvalitet er tilfredsstillende.

7. Hvad kan du selv gøre for at øge chancen for graviditet?

Langt de fleste kvinder har fokus på, hvad de selv kan gøre for at øge chancen ved IUI-behandling. Her er nogle gode råd:

Råd 1: Spis sundt og varieret

Spis en sund kost med de vitaminer og mineraler, din krop har brug for. Undgå for meget sukker og kulhydrater. Det kan få blodsukkeret til at stige og påvirke dit hormonsystem og fertilitet.

Råd 2: Sørg for at have en sund og aktiv livsstil

Undgå rygning, alkohol og for meget koffein, da det reducerer fertiliteten. Husk at motionere regelmæssigt. Ta’ cyklen i stedet for bilen. Gå en tur dagligt, eller sørg for at komme afsted med andre ud på en løbetur.

Råd 3: Naviger uden om situationer der stresser dig

Stress har en negativ indflydelse på fertiliteten. Sørg for at navigere uden om de situationer, som stresser dig, og være bevidst om at skrue lidt ned for tempoet og dine planer i en periode, hvis du normalt har meget travlt. Samtidig kan det være en god idé at reducere stress ved at mediere, dyrke yoga, gåture i naturen eller andre aktiviteter, som giver dig ro.

Hent også Babyplans Guide til graviditet skrevet i samarbejde med fertilitetsklinikken TFP Stork Fertility

8. Hvad er forskellen på insemination og IVF-behandling?

Når du bliver insemineret, bliver sæden indsat i livmoderen via et tyndt rør. Herefter skal sæden selv befrugte ægget. Ved IVF-behandling tages et æg ud af æggestokken. Herefter skal det befrugtes i en petriskål. Hvis befrugtningen lykkes, bliver der dannet et embryo, som dyrkes i laboratoriet i op til 5 dage, inden det sættes tilbage i livmoderen.

Succesraten ved IVF-behandling er højere, da befrugtningen foregår uden for livmoderen. Det derfor er et æg, som allerede er befrugtet, som lægges tilbage. For kvinden er det dog en mere omfattende behandling, da det kræver hormonbehandling forud for ægudtagelsen. Hertil vil en ægudtagelse for langt de fleste kræve smertelindring. Udover ædudtagelsen skal kvinden havde lagt et æg tilbage. Her skal man indstille sig på et forløb, som kan føles langt og som er lidt hårdere for kroppen.

IVF- behandling er typisk næste skridt i fertilitetsbehandlingen, hvis insemination ikke lykkedes. Ofte anbefales 3 forsøg med insemination, inden man går videre i IVF-behandling. Dog skal man være opmærksom på at IVF-behandlingen også er væsentligt dyrere, da embroyet skal dyrkes i laboratoriet.

Relaterede artikler

Hvad er prisen på et barn? Eller med andre ord: Hvad koster det at gå i fertilitetsbehandling på en privat klinik? Hos Babyplan giver vi et indblik i, hvad du bør vide, så du har en klar idé om, om der skal spare op, lånes penge eller lignende.

Læs mere

Hvor mange får fertilitetsbehandling? Hvad er chancen for at blive gravid med fertilitetsbehandling? Og hvad kan du selv gøre for at øge din chance for at blive gravid.

Læs mere

Hvad er dine muligheder for fertilitetsbehandling, hvis dit BMI ligger over det normale? Hos Babyplan kigger vi på kravene i det offentlige og i det private. Den gode nyhed er, at på nogle klinikker er BMI ikke længere en hindring.

Læs mere

Har I forsøgt at blive gravid med ønskebarnet gennem længere tid, og er det ikke lykkedes? Eller overvejer du/I at gå i fertilitetsbehandling? Vi har samlet 8 fakta om insemination, som giver dig et overblik over begreberne og alt det, som kan være rart at vide.

Læs mere

Tilbage til alle artikler