menu
Artikler om fertilitet | Gode råd til at opnå graviditet

Hvorfor bliver jeg ikke gravid?

Når den største drøm er at udvide familien, kan det føles som et stort nederlag at have svært ved at blive gravid.

Du sidder måske med følelsen af, at du er den eneste i din omgangskreds der har problemer med at blive gravid, og det kan være svært at forstå, hvorfor graviditeten ikke indfinder sig, på trods af du har regelmæssige menstruationer.

Det lyder lettere end det er

Vi kender alle historierne om dem der bliver gravide lige efter de har droppet beskyttelsen, og dem som, på overraskende vis, bliver gravide til trods for at have brugt beskyttelse. Disse historier er ikke ensbetydende med, at du efter et par måneders forsøg har brug for hjælp til at blive gravid. Tværtimod.

Faktum er, at det for 80-85% af befolkningen i gennemsnit tager ét år at blive gravide, og kun 5-10% har et decideret fertilitetsproblem. Det kan altså sagtens være, at du, og I, er indrettet helt efter gennemsnittet.

Den falske fortælling om fertilitet

I skolens seksualundervisning lægges der i høj grad vægt på, hvor nemt det er at blive uønsket gravid. Det er undervisning der bæres af frygt frem for fakta. Det har resulteret i, at især mange kvinder går gennem deres ungdom med en indgroet frygt for at blive gravide ved et uheld.  

Det er sandt, at kvinder har størst chance for at blive gravide fra de er 18-25 år, men nogle fagpersoner mener, at den overdrevne fokus på “uheld” skaber et forkert billede af, hvor nemt det er at blive gravid. Flere forsøger derfor at advokere for et mere nuanceret billede af fertilitet, så færre personer forlader deres 20’ere i den tro, at de kan blive gravide så snart tilværelsens rammer passer til det. 

Hvorfor bliver jeg ikke gravid?

Alle graviditeter er forskellige, og der kan være mange årsager til, du ikke bliver gravid. Du kan først få et konkret svar på, hvorfor du ikke bliver gravid, når I har været til konsultation hos lægen. Når man først starter ud på rejsen med et ønske om at få et barn, har de færreste en idé om, at de fra naturens side skulle være udfordrede. At undfange et barn bliver ofte fremstillet simpelt, men i realiteten er det biologi på højeste niveau. Menstruationen er det mest håndgribelige bevis vi har for at “tingene burde virke”, men det handler om meget mere end hvorfor du ikke bliver gravid når du har ægløsning og regelmæssig menstruation. 

For nogle personer der enten har, eller har haft, en helbredsmæssig udfordring, kan mistanken om at få svært ved at blive gravid være der fra start. Det kan f.eks. være personer med PCOS og endometriose. Men for mænd og kvinder uden en nævneværdig sygehistorie bag sig, bevæger de sig uvidende ud på rejsen og må starte fra bunden med problemsøgningen sammen med fertilitetsklinikkken.

Hvornår skal man have hjælp til graviditet?

Har du ingen umiddelbar grund til at mistænke at du kan have svært at blive gravid, vil I som par først blive klassificeret som “ufrivilligt barnløse” efter at have forsøgt i ét år med regelmæssig samleje. Med det stempel bliver man sendt videre til udredning, hvor blandt andet mandens sædkvalitet og kvindens ægreserve undersøges, hvorefter man kan starte i fertilitetsbehandling.

Hvornår kan man ikke blive gravid?

Hvis man ønsker at blive gravid, er et godt sted at starte at lære kvindens cyklus bedre at kende. Her menes der både den generelle kvindelige cyklus, men selvfølgelig også den individuelle hos kvinden i forholdet. At kende ens cyklus’ varighed, regelmæssighed osv. vil være de bedste redskaber til at opnå målet – også selvom det måske bliver mindre romantisk, end man havde drømt om.

En fertilitetsmonitor kan være en hjælp til at opnå godt kendskab til ens cyklus og øge chancen for at ramme ægløsningen og dermed øge chancen for at blive gravid. Den fortæller dig, hvornår du har dine mest fertile perioder, og er en naturlig hjælp til at blive gravid, som mange par har god succes med.

Kilder:

Sundhed.dk – planlægning af graviditet

wawawomb – Alt det vi ikke lærer unge mennesker om fertilitet

Sundhed.dk – Nedsat frugtbarhed

Relaterede artikler

Test meget mere, end du tror. Sådan lyder rådet fra 25-årig Julia Svanholm, som først fandt sin ægløsning, da hun begyndte at teste systematisk hver morgen. Julia blev gravid samme måned, hun fandt sin ægløsning første gang.

Læs mere

Hvad siger forskningen om fertilitet og alternativ behandling? Læs om dine alternative behandlingsmuligheder mod ufrivillig barnløshed.

Læs mere

Det kan være svært at få svar på sine spørgsmål når man forsøger at blive gravid. men ikke længere. Send dit spørgsmål til en fertilitets ekspert gennem os. Læs i artiklen hvordan du gør.

Læs mere

Hvornår kan man blive gravid? Læs med her og bliv klogere på, hvornår du nemmest kan blive gravid og hvad du selv kan gøre for at blive gravid.

Læs mere

Tilbage til alle artikler