KISS kost – kan mad øge dine chancer for graviditet?
Bliv gravid med KISS kost, der bekæmper PCOS, ved at få din insulinproduktion under kontrol.
KISS kost er udviklet af gynækolog Bjarne Stigsby og klinisk diætist Hanne Juul og inspireret af en rapport fra Nordic Nutrition Recommendations (NNR), som fokuserer på ernæring såvel som fysisk aktivitet. En af dets primære funktioner er at øge fertiliteten hos kvinder.
Lad os undersøge, hvorfor KISS kost kan være relevant for dig, der gerne vil være gravid og hvad du skal gøre, hvis du er i målgruppen af danske kvinder, der kan gavne af at følge den.
Hormonforstyrrelser – PCOS og graviditet
Når det kniber med at blive gravid, er det ofte hormonelle forstyrrelser en årsag du bør se på først. Det skyldes at 5-10 % af fertile danske kvinder har en hormonel forstyrrelse kaldet PCOS (PolycystiskOvarieSyndrom) ifl. tal fra Sundhedsstyrelsen.
PCOS er en forstyrrelse som bl.a. gør det svært for dem at blive gravide. 65 % af disse kvinder er overvægtige. En af de mest effektive måder at bekæmpe PCOS og øge chancerne for graviditet er KISS kost.
KISS kost; der er forkortet for Klinisk Insulinsænkende Kost, anbefales til kvinder med PCOS, eller kvinder i farezonen for at udvikle PCOS, da et forhøjet insulinniveau ofte følger i kølvandet på lidelsen.
Bliv klogere på PCOS i det nedenstående, bliv dus med symptomerne og slut af med at lære mere om KISS kuren der skal få bugt med PCOS at kende.
Definition på PCOS/PCO
PCOS er ifl. Netdoktor.dk en cocktail bestående af flere ingredienser; et unormalt højt antal ægblærer i æggestokken (PCO), unormalt store æggestokke, uregelmæssige/udeblevne menstruationer og sidst, men ikke mindst, et forhøjet mandligt kønshormon. Tilsammen: PCOS.
Og det er her, at førnævnte insulinniveau kommer ind i billedet. PCOS kan nemlig lede til insulinresistens, hvilket får kroppen til at overproducere insulin. Resultat? Et forhøjet blodsukker- og insulinniveau som kan have indvirken på din fertilitet.
PCOS symptomer: hvad skal du holde øje med
Er du blandt de kvinder, som er ramt af PCOS, kan du opleve øget skægvækst, vægtforøgelse, uren hud, hedeture og søvnproblemer – for bare at nævne en håndfuld af de uvelkomne symptomer.
Flere af disse symptomer kan iflg. Netdoktor.dk skyldes den førnævnte insulinresistens. Læg dertil slutresultatet, reduceret fertilitet, og du har et syndrom, som fortjener din udelte opmærksomhed.
Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg lider af PCOS?
Det kan du ikke, før du bliver undersøgt, da visse af symptomerne kan skyldes andre lidelser end PCOS.
Screeningsblodprøver, blodtryk, BMI samt hofte/talje-ratio er blandt de etablerede metoder til at afgøre, om du lider af PCOS. Tøv derfor ikke med at kontakte din læge, hvis du har mistanke om, at du har PCOS.
Hvis du får konstateret PCOS, er der dog håb forude. Selvom gener er en faktor i din risiko for at udvikle PCOS, så har din livsstil og hvad du spiser også meget at skulle have sagt. Entré: KISS kost.
Er KISS kost en PCOS diæt?
KISS kost anses som en populær metode til at sænke insulinniveauet og derved skabe bedre balance i de hormoner, der bl.a. styrer fertiliteten – hvorved dine muligheder for graviditet øges betragteligt. Så da der er tale om en omlægning af dine spisevaner, er det korrekt at kalde kuren for en PCOS diæt, og hvad du spiser for PCOS kost.
De 10 kostråd
De følgende 10 kostråd (ekskl. uddybelserne) er fra Bjarne Stigsbys kliniks hjemmeside. Kostråd der kan sænke kroppens insulinniveau og derigennem øge dine muligheder for graviditet.
- Undgå sukker og sukkerprodukter
- Spis kun lidt af de hurtige kulhydrater*
- Spis langsomme kulhydrater**
- Spis mere protein***
- Spis mere fedt
- Spis ”fisk”
- Spis varieret
- Spis morgenmad
- Drik vand
- Vær fysisk aktiv****
* Brød, pasta, ris o.lign.
** Frugt, grøntsager, bønner, kornprodukter m.v.
*** Æg, kød, mandler, linser osv.
**** Jf. vægttab/overvægts indvirken på fertilitet.
Du kan downloade en PDF-udgave af Bjarne Stigsby 10 kostråd ← her.
Ekstra indsats hvis du er ryger
Vi har nu konstateret, at PCO/PCOS har noget med chancen for graviditet at gøre, og at eventuelle bekymringer om vægttab/overvægts indvirken på fertilitet ikke er ubegrundede, men også at den øgede insulinproduktion kan balanceres med at følge de 10 kostråd.
Ifl. Rigshospitalet er der dog ligeledes solid dokumentation for rygnings negative indvirkning på frugtbarheden, da dette kan fremskabe tabet af æg samt få kvinden i overgangsalderen tidligere.
Lider du af PCOS, og er du samtidig ryger, bør du derfor overveje et rygestop i tillæg til din nye KISS Kost.
Kilder:
https://www.rigshospitalet.dk – Om frugtbarhed og risikofaktorer
Hvad kan du selv gøre?
3 juli 2019