menu
Artikler om fertilitet | Produktartikler

Svag streg på ægløsningstesten. Hvornår er den positiv?

Ægløsningstests er yderst nyttige værktøjer til at hjælpe dig på din rejse mod at blive gravid. Disse enkle urintests, som du kan udføre derhjemme, måler niveauerne af det luteiniserende hormon (LH) for at hjælpe dig med at identificere det tidsvindue, hvor du har størst sandsynlighed for at have ægløsning. Dette giver dig mulighed for at planlægge dine forsøg på de bedste dage, hvilket øger dine chancer for at opnå graviditet hurtigere!

Men hvordan aflæser man en ægløsningstest? Hvis du har erfaring med graviditetstest er det slet ikke det samme resultat du leder efter, når du aflæser en ægløsningstest.

Forstå ægløsning og dens betydning for at blive gravid

Hvis du forsøger at blive gravid, ved du sandsynligvis allerede, hvor vigtig ægløsning er for din rejse mod graviditet. Ægløsning er begivenheden, hvor æggestokken frigiver et modent æg, så det kan befrugtes af sædceller, befrugtning kan finde sted, og graviditet kan begynde. Uden ægløsning er det ikke muligt at blive gravid.

Ægløsning sker kun én gang i hver menstruationscyklus, typisk omkring midten af cyklussen. Og nej, midten af din cyklus betyder ikke altid cyklusdag 14! Dette er en almindelig misforståelse baseret på den gennemsnitlige cykluslængde på 28 dage; hvis din cyklus er længere eller kortere end 28 dage, vil du sandsynligvis ikke have ægløsning præcis på cyklusdag 14.

Så hvis ægløsning virkelig er så vigtig for at blive gravid, men det ikke altid sker på samme dag, hvad kan du så gøre? Du kan spore din ægløsning!

Fakta og grundlæggende om ægløsningstest

Først og fremmest bruges traditionelle ægløsningstests til at forudsige ægløsning og måle koncentrationen af et hormon kaldet luteiniserende hormon (eller LH). LH er det hormon, der stiger lige før ægløsningen og får æggestokken til at frigive et æg.

Hvordan aflæser man en ægløsningstest?

Teknologien bag ægløsningstests ligner graviditetstests til hjemmebrug: Du dypper en teststrimmel i urin, venter et stykke tid og ser, at dine resultater dukker op som streger i testresultatvinduet på strimlen. (Følg altid testens instruktioner omhyggeligt, test på det rigtige tidspunkt af dagen som anvist, og lad din teststrimmel udvikle sig i det angivne antal minutter).

Positiv ægløsningstest

I lighed med en graviditetstest vil en positiv ægløsningstest vise 2 streger, men her stopper ligheden også, for teststregen betyder noget andet på en ægløsningstest. Den første streg, som ofte er lyserød, er “kontrolstregen”. Denne indikerer, at testen blev udført korrekt og fungerer.

Den anden streg er “teststregen” der fortæller dig om testen er negativ eller positiv. Hvis teststregen er lige så mørk eller mørkere end kontrolstregen, er din test positiv. Det betyder, at ægløsningen forventes inden for de næste 24-48 timer, og at det nu er et godt tidspunkt at forsøge at blive gravid.

Skal jeg bruge et særligt apparat for at aflæse en ægløsningstest?

De fleste standard ægløsningstests kan aflæses med øjet. Nogle ægløsningstest som SmileReader fungerer også med en app på din telefon, så du kan tage et foto af testen og appen vil aflæse og fortolke resultatet for dig. Selvom SmileReader-teststrimler også kan aflæses med øjet, giver den gratis SmileReader-app pålidelige aflæsninger og sporer dine cyklusdata for dig. Derudover får du yderligere indsigt og tips, der hjælper dig med at blive gravid hurtigt.

Det kan være rart at bruge en app til at aflæse sin test, fordi det fjerner alt gætteri. Vær dog omhyggelig med at tage et foto af din test på en plan overflade i god belysning uden skarpe skygger, der falder ind over resultatvinduet. Det vil sikre, at du får de mest præcise resultater.

Du kan også vælge at bruge en digital ægløsningstest som Clearblue Advanced Digital Ægløsningstest, som kan identificere 4 eller flere frugtbare dage. En digital test aflæser også resultatet for dig og viser det i form af en smily. Clearblue Advanced Digital ægløsningstest fungerer lidt anderledes sammenlignet med andre ægløsningstest, da den er designet til at spore hele 2 vigtige fertilitetshormoner, nemlig østrogen og LH (Luteinizing Hormone). Normalt påviser ægløsningstest kun LH. Når testen registrerer en stigning i dit østrogenniveau, viser den Høj fertilitet (blinkende smiley), og den vil fortsætte med at vise Høj fertilitet de næste dage, mens den tester for din LH-stigning. Når din LH-stigning er blevet registreret, vil testen vise Maksimal fertilitet (statisk smiley).

Digital test med smart teknologi og klare, digitale resultater

Digital test med smart teknologi og klare, digitale resultater

Fortolkning af ægløsningstestresultater

Sådan aflæses resultaterne på en LH-strimmeltest

Sådan aflæses resultaterne på en LH-strimmeltest

Det er normalt, at urinen indeholder et lavt niveau af luteiniserende hormon (LH) hver dag. Det betyder, at det er sandsynligt, at din ægløsningstest altid vil vise to streger. Men når LH er lavt, vil teststregen være svag og lysere end kontrolstregen.

Når ægløsningen nærmer sig, stiger mængden af LH i din urin, hvilket betyder, at teststregen bliver mørkere. Når den er lige så mørk eller mørkere end kontrolstregen, er din test positiv, og du kan være sikker på, at ægløsningen forventes inden for de næste 24 til 48 timer.

Så snart du får et positivt resultat, er du i dit forventede fertile vindue. Det er tid til at komme i gang!

Hvis du står overfor en Babyplan ægløsningstest, som du har svært ved at fortolke, er det bedste råd at vente 12 timer og udføre testen igen. Hvis du stadig er usikker kan du også søge hjælp hos Babyplan og få en anden persons mening om resultatet af testen → Send din test til kontrol.

Hvad du skal gøre, hvis din test er negativ?

Hvis din ægløsningstest er negativ, betyder det sandsynligvis, at din krop bare har brug for lidt mere tid til at gøre sig klar til at frigive et æg. Bliv ved med at teste som anvist, indtil du ser et positivt resultat. Hvis du aldrig får en positiv ægløsningstest, anbefaler vi, at du kontakter din læge.

Når du har fået en positiv ægløsningstest, behøver du ikke længere at teste LH i den cyklus.

Næste skridt ved positiv ægløsningstest

En positiv ægløsningstest betyder, at du er i dit frugtbare vindue, og at ægløsningen forventes inden for de næste 24-48 timer. Da sædceller forbliver levedygtige i en kvindes krop i flere dage efter samleje eller insemination, er det nu et godt tidspunkt at forsøge at blive gravid.

Bekræft at du har haft ægløsning

At forudsige ægløsning og timing af samleje eller insemination er kun en lille brik i graviditetens puslespil. Mange faktorer bidrager til din evne til at blive gravid.

Efter en positiv ægløsningstest kan det være at hjælp, at følge op i den anden del af din cyklus og bekræfte, at du har haft ægløsning ved hjælp af basal temperatur metoden (BBT).

Hvis du med et termometer har målt din temperatur hver morgen fra cyklus start vil du kunne spotte om du har haft ægløsning, når du ser et fald i temperatur efterfulgt af en lille stigning, der varer tre dage.

Hvorfor er det vigtigt at bekræfte ægløsningen?

Når du har bekræftet ægløsningen, betyder det, at du kan holde en pause fra samleje uden at gå glip af muligheden for at blive gravid i denne cyklus.

Du ved, at du har påbegyndt de to ugers ventetid mellem ægløsning og tidspunktet du at kan begynde at teste for graviditet.

Grunden til, at man kan bekræfte ægløsningen ved hjælp af temperaturen, er at kvindens temperatur stiger 0,2 til 0,5 grad i døgnet efter ægløsning på grund af hormonet progesteron.

Østrogen, som er dominerende før ægløsningen, er kendt for at hæmme de varmeopretholdende funktioner i kroppen, hvilket betyder, at din temperatur er lidt lavere, end hvis du ikke havde østrogen i kroppen.

Progesteron, som tager over efter ægløsningen, har en termogen effekt, hvilket betyder, at det hjælper din krop med at producere mere varme.

Forskellen mellem disse to hormoner er, at der sker et identificerbart skift på samme tid som ægløsningen, når overførslen sker mellem de dominerende hormoner.

Glem ikke at teste manden

Og glem heller ikke din mandlige partner! Op mod 15 procent vil have svært ved at gøre en partner gravid uden fertilitetsbehandling. Så det er vigtigt at få hans sædkvalitet tjekket fra starten af graviditetsplanlægningen for ikke at spilde tid. I kan starte med at tage en hjemmetest, som SwimCount sædkvalitetstest der kan måle antallet af Progressive Motile Sædceller (PMSCs)/ pr. ml, som er den eneste type af sædceller, der kan nå frem til og befrugte et æg.

Relaterede artikler

Er det muligt at graviditetstesten er positiv, når der er gået op til en uge siden ægløsningen? Selvom det er meget sjældent, kan det faktisk forekomme.

Læs mere

Går du og drømmer om at blive gravid, men er det ikke lige sket endnu? Så er der heldigvis hjælp at hente! Den nye Eveline Ovulation test fortæller dig nemlig med stor præcision, hvornår det er lettest for dig at gøre drømmen om familieforøgelse til virkelighed.

Læs mere

I mange år har kvinder verden over kunnet tage en graviditetstest derhjemme i fred og ro og dermed få svar på det store spørgsmål om de var gravide eller ej.

Læs mere

En digital graviditetstest er det nyeste produkt på markedet indenfor graviditetstests - de er udformet med et display hvor slutresultatet - gravid eller ikke gravid - udførligt kommer til at stå i et display som en tekst.

Læs mere

Tilbage til alle artikler