menu
HomeArtikler om fertilitetKan du mærke, når du har ægløsning?

Kan du mærke, når du har ægløsning?

Mange kvinder kan fysisk mærke, når de får deres ægløsning. De mærker en svag smerte i underlivet. På fagsprog kalder du det ’mittelschmerz’, hvilket er tysk og betegner smerte midt i perioden.

Denne smerte hænger sammen med den lille blødning, der sker i æggestokkene, når ægget løsner sig. Blødningen sker ved bughinden og forårsager en kortvarig smerte. En del kvinder kan også opleve sparsom blødning eller lidt rosa udflåd på ægløsningstidspunktet, og det er resterne af blødningen efter ægløsningen.

Derudover får mange kvinder menstruationslignende smerter i dagene inden eller omkring ægløsningen, og det plejer at være smerte fra æggestokkene, når de arbejder på at frigive et æg.

Dagene før ægløsning kan du have lidt udflåd 

I livmoderhalsen udvikles der hele tiden et sekret fra slimhinden. De første dage efter menstruationen udvikles der meget lidt og det kalder du ’de tørre dage’. Dagene før ægløsningen øges slimproduktionen og sekretet bliver klart, vandigt og gulligt. Derfor skal du være opmærksom på trevlet klar udflåd.

3 metoder til at påvise eller beregne ægløsning

1. Temperaturmetoden til at afgøre om du har ægløsning

Ved at måle din temperatur hver morgen kan du beregne, hvornår du har ægløsning. Temperaturen stiger nemlig op til en halv grad i døgnet efter ægløsningen. På den måde kan du vide, hvornår ægløsningen sker og undgå – eller sikre – at du har sex i dagene omkring ægløsning. Det anbefales, at du bruger et termometer med to decimaler.

2. Ægløsningstest kan påvise, om du har ægløsning

Ægløsningstest er test, der virker på nogenlunde samme måde som en graviditetstest: Du holder en teststav i urinstrålen og aflæser testresultatet på staven. Forskellen er, at graviditetstests påviser et graviditetshormon, mens ægløsningstests påviser det luteiniserende hormon (LH).

Ved at påvise LH-bølgen, som sætter ægløsningen i gang, hjælper en ægløsningstest med at fastslå de to dage i din cyklus, hvor du er mest frugtbar. Testen giver dig et udførligt og sikkert resultat, som kan aflæses efter ca. 5. minutter. Ligesom med graviditetstests, gælder det for ægløsningstest, at det er billigst at købe disse i større partier på internettet.

3. Kalendermetoden – eller naturlig familieplanlægning – kan også beregne ægløsning 

I 1930-tallet kom japaneren Onigo og østrigeren Knaus frem til, hvornår kvinden har ægløsning og derfor har størst muligheder for at blive gravid. Du har størst chance for at blive gravid 12-16 dage før menstruationen. Deres metode kaldes naturlig familieplanlægning, kalendermetoden eller Onigo-Knaus-metoden.

 

Køb Babyplan ægløsningstest her

Kilder:

Sexlinien.dk – Ægløsning

Sundhedsplejersken.dk – Temperaturmetoden

Sundhed.dk – Kalendermetoden

Mest læste artikler

Hvilke gravdiitetstegn kommer tidligt i graviditeten, og hvilke gravdiitetstegn kommer først og er de mest almindelige. Vi giver dig svarene på dine spørgsmål.

Læs mere

Der er mange forskellige holdninger når det gælder brugen af graviditetstest, og hvor tidligt man bør tage en efter ægløsningen er sket.

Læs mere

Er det muligt at graviditetstesten er positiv, når der er gået op til en uge siden ægløsningen? Selvom det er meget sjældent, kan det faktisk forekomme.

Læs mere

Lær symptomerne på ægløsning at kende og bliv hurtigere gravid - Vi giver dig en oversigt over de tegn på ægløsning du skal være opmærksom på her.

Læs mere