menu
HomeArtikler om fertilitetHvordan kan man forbedre sædkvaliteten, hvis sæden er dårlig?

Hvordan kan man forbedre sædkvaliteten, hvis sæden er dårlig?

Sædkvaliteten blandt unge danske mænd er bekymrende dårlig og 15 procent vil have mere end almindeligt svært ved at gøre deres partner gravid uden hjælp af fertilitetsbehandling.

Oftest skyldes den nedsatte sædkvalitet hos manden, at han har for få sædceller, at sædcellerne ikke er aktive nok, eller at mandens sædceller er misdannede.

Der kan være mange årsager til, hvorfor danske mænds sædkvalitet er så dårlig og der er forskellige synspunktier i forhold til, hvad man kan gøre for at forbedre mandens sædkvalitet, og i hvilket omfang den kan forbedres.

Resultatet afhænger af, hvilket problem manden har i forbindelse med sin sædkvalitet.

 Forskere søger efter svar

En del af forskningen har især rettet fokus mod hormonforstyrrende stoffer som mænd kan blive udsat for i deres hverdagsmiljø, gen-forskning og hvilke påvirkninger den lille ufødte dreng kan blive påvirket af, allerede inden han bliver født.

Derfor er der også en del fokus på gravide kvinder og deres livsstil før og under graviditeten samt de gravides generelle helbredstilstand for at finde ud af, hvordan det evt. kan påvirke drenges sædkvalitet senere hen.

Det er desværre sådan, at ud af alle de drenge som bliver født i Danmark, har omkring en tiendedel en form for misdannelse af kønsorganerne.

Danmark er også blandt de lande som har den højeste forekomst af testikelkræft hos mænd – begge dele har en kraftig sammenhæng med nedsat sædkvalitet.

Nogle forskere mener, at årsagen til, at disse ting sker, skal findes i vores hverdag, og man arbejder ihærdigt på at finde ud af præcis, hvad der forårsager dette problem hos danske mænd.

Først når årsagen er fundet, kan man begynde at arbejde på at vende udviklingen i en mere positiv retning.

Undgå nedsat sædkvalitet

Undersøgelser foretaget gennem mange år viser, at der er mange årsager til, at mænds sædkvalitet bliver påvirket i enten den ene eller den anden retning. Der er heldigvis mange ting en mand selv kan gøre for at forbedre sin sædkvalitet.

Ændringer i livsstil kan forbedre sæden

Ved at ændre livsstil kan manden faktisk gøre sit for at forsøge at forbedre sin sæd.

Nedenfor giver vi nogle bud på områder, man som mand skal være opmærksom på, samt en uddybende forklaring på hvad man kan gøre for at forbedre sæden via nogle ændringer i hverdagen.

Alkoholforbrug påvirker sædkvaliteten negativt

At alkohol kan påvirke mænds sædkvalitet, har man vidst i mange år, derfor anbefales det, at mænd overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer for indtagelse af alkohol som ligger på maksimalt 14 genstande per uge.

Der er dog ingen der ved hvor meget eller hvor lidt alkohol der skal til for at påvirke en mands sædkvalitet i negativ retning, men jo mindre alkohol, jo bedre – for at være på den sikre side.

Vægt har også betydning for forplantningsevnen

En mands vægt kan have stort betydning for hans sædkvalitet og hans evne til at få børn. Derfor er det en god ide, at manden sørger for – så vidt som muligt – at holde sin idealvægt.

Det er nemlig ikke kun overvægt som kan forårsage nedsat sædkvalitet, det kan også have negativ indflydelse, hvis han vejer for lidt.

Kost og motion er med til at forbedre sædkvaliteten

Motion er godt for mange ting, og det gælder også i forhold til mænds sædkvalitet. Mænd bør derfor sørge for at få regelmæssig motion gennem hele livet. Ikke kun når de forsøger at gøre en kvinde gravid.

Kosten spiller også en vigtig rolle i forhold til sædkvaliteten, ikke kun pga. mandens vægt, men også i forhold til at få de nødvendige og vigtige mineraler og vitaminer som er nødvendig for at opretholde en sund sædproduktion.

Der findes også kosttilskud, der kan være med til at sikre, at manden får de nødvendige vitaminer og mineraler – f.eks. B-Daddy som kan købes her.

Fertilitet, gener og sædkvalitet

Den største udfordring, og der hvor man ikke kan gøre ret meget, hvis mandens sædkvalitet er nedsat, skyldes gener og kromosomfejl i sædcellerne. Der er man nødt til at få lægernes hjælp til at adskille de bedste og raske sædceller og befrugte ægget uden for kvindens krop.

På den måde får man den største chance for, at kvinden bliver gravid, og at graviditeten kan resultere i et sundt og raskt barn efter fødslen.

Man skal huske på, at der kun skal én levedygtig sædcelle og ét æg til for at få en baby, så ofte kan lægerne med deres fertilitetsbehandlinger nærmest udføre mirakler, selv om manden har nedsat sædkvalitet.

Kilder:
Sundhed.dk
Regionsjaelland.dk
Sundhedsplejersken.dk

Mest læste artikler

Hvilke gravdiitetstegn kommer tidligt i graviditeten, og hvilke gravdiitetstegn kommer først og er de mest almindelige. Vi giver dig svarene på dine spørgsmål.

Læs mere

Der er mange forskellige holdninger når det gælder brugen af graviditetstest, og hvor tidligt man bør tage en efter ægløsningen er sket.

Læs mere

Lær symptomerne på ægløsning at kende og bliv hurtigere gravid - Vi giver dig en oversigt over de tegn på ægløsning du skal være opmærksom på her.

Læs mere

Er det muligt at graviditetstesten er positiv, når der er gået op til en uge siden ægløsningen? Selvom det er meget sjældent, kan det faktisk forekomme.

Læs mere