menu
HomeArtikler om fertilitetVenterummet – Ny, ærlig og personlig podcast om graviditet

Venterummet – Ny, ærlig og personlig podcast om graviditet

Babyplan sponsorerer samtalepodcasten Venterummet, der sætter fokus på den tid, alle kvinder gennemlever – fra de tager beslutningen om projekt baby og til …? En tid mange gennemgår alene, og som kan være både kort, lang, nem, svær, fyldt med glæde eller frustration og smerte.

De to søstre Ditte Marie (31 år) og Anne-Kirstine (38 år) ønsker at tale åbent om deres erfaringer og tanker. Ditte Marie har haft 4 ufrivillige aborter og er stadig ikke gravid. Hun er desuden kendt fra serien ’Fede Forhold’ på DR 1.

Anne-Kirstine har en søn på 14 år. Hun er forsker og kan finde fakta om alt. Derfor er podcasten altid krydret med nyttig viden.

Samtalerne kredser om søstrenes personlige erfaringer, om Ditte Maries brevkasse og den viden, som Anne-Kirstine finder frem i hver podcast.

Podcast venterummet

Sæson 1 – om tiden inden du bliver gravid

Du kan finde alle afsnit af podcasten i Podimo, Apple podcasts, eller i den podcatcher du plejer at bruge. God fornøjelse.

Intro: Hvem er Venterummet? (18:30)
Mød de to søstre fra Venterummet og deres baggrund for at lave podcasten.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 1: Hvornår er tiden inde? (42:01)
Hvornår skal man begynde på projekt baby? Er der et rigtigt tidspunkt eller skal man bare lade skæbnen råde? Ditte Marie og Anne-Kirstine diskuterer emnet og kigger på, hvad forskningen siger.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 2: Forberedelserne (56:00)
Hvordan kan man gøre sig klar og øge muligheden for at blive gravid? Denne udgave af podcasten Venterummet kigger på, hvilke forberedelser du bør overveje, inden du forsøger at lave en baby. Det handler om p-piller, kosttilskud, ægløsning, test af sædkvalitet, genetik og meget mere. Og hvad er myter og fakta? I brevkassen kan du få gode råd til, hvad andre gør for at forberede sig på at blive gravid.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 3: Spontan abort (1:01:02)

10-15% af alle kvinder oplever en spontan abort, men de færreste taler åbent om det. I denne udgave af podcasten Venterummet er der fokus på spontane aborter. Mens Anne-Kirstine har oplevet en spontan abort, har Ditte Marie oplevet det hele fire gange. Hør deres personlige historier, om deres oplevelse af forløbet og deres sorg over at miste. Og kan man overhovedet blive glad, før man er gravid igen?

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 4: Testoman (48:00)

Er du testoman og tester alt for tidligt, hver dag – og måske flere gange om dagen? Så er du ikke alene. Denne udgave af podcasten Venterummet handler om, når det at teste tager overhånd og nærmest bliver en besættelse. Det kan Ditte Marie nikke genkendende til. Men hvor godt virker en test? Spørger Anne-Kirstine, som kigger nærmere på forskningen. Få svar på, hvor mange som tester ofte i brevkassen. Og hør deres overvejelser over, hvorfor behovet for at teste tager overhånd.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 5: Hvad med vægten? (59:00)

Ditte Marie har kæmpet med vægten længe og har haft yoyo-vægt. Det samme har Anne-Kirstine. Denne udgave af podcasten Venterummet handler om at have et for højt BMI og ønske sig en baby. Der kommer nogle hårde fakta på bordet, som kan gøre ondt. De to søstre taler også om, hvor svært det er, at BMI’en kan sætte grænser, da man ikke kan få fertilitetsbehandling med en BMI over 30. Og så svarer brevkassen på det helt store spørgsmål. Kan man få en pæn gravid mave?

Lyt til podcast om graviditet LYT MED

Afsnit 6: Barnløs (1:17:00)

Hvad ligger der i ordet barnløs? Hvornår er man barnløs eller føler sig barnløs? Denne udgave af podcasten Venterummet handler om, hvordan det er ikke at have et barn, selvom man ønsker sig et. Kan man affinde sig med at være barnløs? Hvordan har man det med, at andre får børn? Brevkassen åbner for masser af følelser og oplevelser af at være barnløs. Og så runder Ditte Marie og Anne-Kirstine også emnet fertilitetsbehandling og det at være frivillig barnløs.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Afsnit 7: Parforholdet (1:00:00)

Hvordan påvirker det parforholdet, når drømmen om en baby lader vente på sig? Hvordan bliver man sammen, når man går igennem den ene abort efter den anden? Og hvordan har Ditte Marie og Ditmar det egentlig? Ditte Marie taler om presset, sorgen og sexlivet. Dette er sidste afsnit i sæson 1.

Lyt til podcast om graviditet LYT MED


Babyplan sponsorerer Venterummet.dk, fordi podcasten gennem berigende samtaler sætter ord på de mange følelser, tanker og overvejelser, som rigtig mange kvinder har, men ofte går med helt alene. Podcasten deler samtidig ud af gode erfaringer og nyttig viden.

(Fotograf Jonas Normann )

Mest læste artikler

Du står med en positiv graviditetstest i hånden, og nu går det op for dig, at du ikke aner hvad der skal ske. Vi svarer på de spørgsmål, der ofte melder sig hos nygravide – så du kan komme godt fra start.

Læs mere

Skyggestreg på graviditetstesten - hvad skyldes det egentlig? I denne artikel kan du læse om hvad den mest sandsynlige årsag er til Skyggestregen og et falsk/forkert resultat.

Læs mere

Få svarene på dine spørgsmål om udebleven menstruation i denne artikel, hvor en læge fortæller om de mulige årsager - og hvad du skal gøre ved udebleven mens.

Læs mere

Gravide er ikke ens, men gravide oplever ofte nogle af de samme symptomer i graviditeten. Vi fortæller dig blandt andet hvornår de første symptomer kan dukke op

Læs mere