Venterummet podcast sæson 2
Sæson 2
En ny sæson af den hudløst ærlige og personlige podcast Venterummet med søstrene Ditte Marie og Anne-Kirstine er nu klar. I denne sæson søger de bl.a. svar på, hvordan manden oplever rejsen.
Afsnit 1: Mandens perspektiv? (1 t. 51 min.)
Venterummet møder skuespiller, tv-vært og forfatter Pelle Hvenegaard. Pelle Hvenegaard er bl.a. forfatter til bogen ’Kære Zoe Ukhona’ der fortæller om de seks år i ’fertilitets- og adoptionshelvedet’, som han selv og hustruen gennemgik, før de blev forældre til Zoe Ukhona, som de har adopteret fra Sydafrika.
Samtalen handler om børn, og hvordan man bedst lever i ventetiden. Venterummet byder også på nogle fantastiske rørende beretninger fra nogle mænd, der helt ærligt fortæller om, hvordan ventetiden er for dem.
Afsnit 2: Hormonforstyrrende stoffer (56 min.)
Ditte Marie er frisør og støder ofte på snakken om hormonforstyrrende stoffer. I Venterummet går snakken om ftalater, tørt hår og flammehæmmere, og valget mellem Svanemærket og lækkert hår. Anne-Kirstine og Ditte Marie kigger nærmere på, hvor skadelige de der stoffer egentlig er?
Afsnit 3: Optimér dine graviditetschancer (1 t. 5 min.)
Hvad er værst, rygning eller rødvin? Vi taler om de simple ændringer af vaner og rutiner i hverdagen, som måske kan gøre en kæmpe forskel for dig og din chance for at blive gravid. I brevkassen er der også kommet rigtig mange bud på, hvad man selv kan gøre. Vi kan allerede nu afsløre, at listen tæller langt over 30 ideer.
Afsnit 4: Soloforældre (1 t.)
Venterummet sætter i dette afsnit fokus på, hvornår det er sidste udkald? Er det nok for barnet kun at have én forælder? Og så går snakken på donorvalg – for hvad er fordele og ulemper ved at vælge en kendt eller anonym donor.
Afsnit 5: Snappy comebacks (56:10)
Venterummet har kastet sig over alle de gode og velmenende råd, folk giver, som man hverken gider eller orker at få. Og hvad nu når man endnu en gang bliver spurgt og kun kan svare: ”Nej jeg er (stadig) ikke gravid?” Venterummet forbereder dig på alle de spørgsmål, folk stiller. Hvordan sætter du grænser, når andre går for tæt på? Det handler om at kunne sige fra.
Afsnit 6: Abortudredning (1 t. 5 min.)
Rigtig mange kvinder oplever at få en abort, og nogle kvinder oplever desværre gentagne aborter. Ditte Marie (32 år) fra Venterummet har oplevet hele 4 ufrivillige aborter. Vi følger Ditte Maries dag til udredning for gentagne aborter. Det er en hård tur på sygehuset, som berører Ditte Marie dybt. Lyt med og hør Ditte Maries følelser og tanker før og efter udredningen.
Afsnit 7: Fertilitetsbehandling (1 t. 8 min.)
Nu er der gået et år og hvad så? Venterummet har inviteret Mette Mi til en snak om at være i fertilitetsbehandling. Mette Mi er 38 år og har sammen med sin kæreste forsøgt at blive gravid i 3 år. Hun tager os med på sin rejse gennem fertilitetsbehandling i det offentlige gennem de seneste 2 år.
Afsnit 8: Venterummet følger op (42 min.)
Nu står vi et år og to sæsoner senere. Ditte Marie har oplevet fire aborter og er endnu ikke gravid. Samtidig er hun netop blevet skilt. Familiedrømmen er knust, men hvad så nu? Og hvad er det sværeste for Ditte Marie midt i ventetiden? Venterummet kigger også lidt på forskningen, når det gælder det psykiske velbefindende. Og så tager Venterummet fat på brevkassen. Venterummet håber at vende tilbage, når ventetiden er ovre.
Bonusafsnit: Fertilitetsliv (1 t. 39 min.)
Mød Søs Bødker Dinsen og Frederik Kjærgaard Pedersen, som har startet Fertilitetsliv.dk. Venterummet taler med dem om deres tanker omkring det at skulle have børn, når den ene ikke ønsker det, om rejsen med 2 ufrivillige aborter, en graviditet uden for livmoderen og fertilitetsbehandling. Og sidst men ikke mindst om deres behov for at starte fællesskabet Fertilitetsliv.dk
Bonusafsnit: Joan Divine – endelig gravid (1 t. 32 min.)
Joan Divine er med som gæst i Venterummet. Kom med på rejsen, hvor Joan Divine møder hendes kæreste Michael Olesen fra Vild Med Dans til Joan Divine efter 9 år i fertilitetsbehandling – langt om længe – bliver gravid med hjælp fra en klinik i Rusland.
Lyt til hele sæson 1 om tiden FØR man bliver gravid
Har du endnu ikke hørt sæson 1 – så kan du sagtens nå at følge med.
» Find alle afsnit i sæson 1 her
I Venterummet taler vi om alt det, vi normalt ikke deler
Søstrene Ditte Marie (32 år) og Anne-Kirstine (39 år) taler åbent om deres erfaringer og tanker i forbindelse med projekt baby – også alt det, vi normalt ikke deler med andre.
Ditte Marie, der er kendt fra tv-serien ’Fede Forhold’ på DR1. Hun har haft 4 ufrivillige aborter og er stadig ikke gravid.
Anne-Kirstine har en søn på 14 år. Hun har haft en spontan abort. Hun er til daglig forsker og kan finde fakta om alt. Derfor er podcasten altid krydret med fakta fra videnskaben.
Samtalerne kredser om søstrenes personlige erfaringer, samtaler med andre, om Ditte Maries brevkasse og de fakta, som Anne-Kirstine finder frem i hver podcast.
(Fotograf Jonas Normann )
4 november 2020