menu
HomeArtikler om fertilitetVenterummet podcast sæson 3

Venterummet podcast sæson 3

En ny sæson af den hudløst ærlige og personlige podcast Venterummet med søstrene Ditte Marie og Anne-Kirstine er nu klar. I denne sæson handler det bl.a. om ufrivillige aborter, æg- og sæddonation.


Afsnit 7: Lone og Thomas (46 min.)

I dette afsnit taler vi med to skønne kunder fra Dittes frisørsalon. De er ikke lykkedes med at få deres egne børn, og da adoption nærmede sig, valgte de det fra. Kan man leve et lykkeligt liv uden de børn, man drømte om?



Afsnit 6: Vinnie Overgaard Aistrup (54 min.)

I dette afsnit taler vi med Vinnie, som ikke ønsker sig børn. Hvorfor vil hun ikke have børn, og hvordan bliver hun mødt i det. Vinnie får alle de “trælse” spørgsmål af os for at vi kan guide andre til, hvordan man hensynsfuldt tilgår emnet. Vinnie søgte på Tinder efter en mand som ønskede børn, lyt med og hør, hvorfor.


Afsnit 5: Donorchild Emma Grønbæk (54 min.)

I dette afsnit møder vi Emma Grønbæk. Emma fortæller om hvordan hendes liv som donorbarn har været, hvad der har været godt og skidt, og om hvordan hendes forældre altid har været åbne og ærlige omkring netop hendes måde at komme til verden på.



Afsnit 4: Frej Prahl (1 t. 16 min.)

I dette afsnit taler vi med psykolog og parterapeut Frej Prahl om, hvordan vi holder gnisten i forholdet og bliver bedre til at kommunikere… Vi får en super spændende og sjov snak, hvor vi kringler os igennem følelsen af at være både mand og kvinde.



Afsnit 3: Susie Cowan (1 t. 5 min.)

Solomor med dobbeltdonation Susie Cowan. I dette afsnit snakker vi med Susie, der har en knap 2 mdr gammel ønskebaby, Susie har nemlig fået en kæmpe gave fra både æg- og sæd donor. Vi snakker om vejen til hendes skønne søn og det system, man møder.


Afsnit 2: Joan Ørting (1 t. 24 min.)

Joan Ørting, sexolog og parterapeaut. I dette afsnit taler vi om sex. Hvilket erotisk sprog har vi, og hvordan taler vi sammen om så vigtigt et emne – især når vi ønsker at lave en baby.

 


Afsnit 1: Ole Bjarne og Caroline (1 t. 41 min.)

Ole Bjarne Christiansen, professor og overlæge, og Caroline Nørgaard Pedersen, læge og phd-studerende. Fra Aalborg Universitetshospital, Vestdansk center for gentage, ufrivillige aborter. I dette afsnit møder vi Ole Bjarne og Caroline, der forsker i aborter og forskellige behandlingsmetoder. De søger netop kvinder i fertilitetsbehandling, som har mistet mindst 2 gange. Dette er et utroligt spændende afsnit, hvor vi lærer en masse om, hvad der sker på forskningen indenfor aborter, og Dittes drøm om et kommende barn ser fornuftig ud, trods det at hun har fået en ny kæreste.



Lyt til tidligere afsnit!

Har du endnu ikke hørt sæson 1 og 2 – så kan du sagtens nå at følge med.

» Find alle afsnit i sæson 1 her

» Find alle afsnit i sæson 2 her

Mest læste artikler

Hvilke gravdiitetstegn kommer tidligt i graviditeten, og hvilke gravdiitetstegn kommer først og er de mest almindelige. Vi giver dig svarene på dine spørgsmål.

Læs mere

Der er mange forskellige holdninger når det gælder brugen af graviditetstest, og hvor tidligt man bør tage en efter ægløsningen er sket.

Læs mere

Mange kvinder oplever blødning under graviditet, og det er naturligt at blive bekymret. Læs mere om, hvad blødningen kan skyldes.

Læs mere

Er det muligt at graviditetstesten er positiv, når der er gået op til en uge siden ægløsningen? Selvom det er meget sjældent, kan det faktisk forekomme.

Læs mere