menu
HomeArtikler om fertilitetHvordan går det egentlig med danskernes fertilitet?

Hvordan går det egentlig med danskernes fertilitet?

I Danmark udskyder flere og flere graviditeten til fordel for uddannelse, karriere og friheden til at rejse og nyde deres ungdom. Dette har medført, at alderen for førstegangsfødende er øget markant de sidste 60 år, hvilket har ledt til en drastisk forøgelse af fertilitetsproblemer samt et fortsat fald i den danske fødselsrate.


Den danske fødselsrate falder drastisk

Ifølge Danmarks Statistik har der på blot 10 år, været et fald i antallet af fødsler i Danmark på hele 8.084 spædbørn, hvilket svarer til et fald på næsten 14,5 %. Dertil er det gennemsnitlige fødselstal pr. kvinde faldet fra 2,5 til 1,7 børn de sidste 60 år, hvilket har medført at den danske befolkning på nuværende tidspunkt ikke reproducerer sig selv. En sådan udvikling vil på sigt skabe demografiske udfordringer, fordi der simpelthen bliver for få unge til at tage sig af et stigende antal ældre danskere. Derfor har der de seneste år været et særligt fokus på fertilitet.
Ifølge undersøgelser foretaget af Rigshospitalet, er der nemlig en stor uvidenhed inden for området i Danmark og Norden generelt.

Uvidenhed stopper udviklingen

I dag er nedsat frugtbarhed en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt de 20-45-årige i Norden. Dette har medført, at hver 10. kvinde og hver 5. mand i dag slet ikke får børn eller får færre børn end ønsket. Ifølge professor og klinikchef Søren Ziebe fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik, skyldes denne problematik en generel uvidenhed om fertilitet, som fører til vigtige livsbeslutninger taget på baggrund af et mangelfuldt grundlag.

”Omkring 80-90 % af befolkningen har ingen eller ringe viden om sammenhængen mellem f.eks. kvindens alder og fertilitet og derfor om konsekvenserne af at vente med at få børn.”

Citat af Søren Ziebe – Professor og klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetsklinik

Hertil mener han, at presset med henblik på uddannelse og karriere – som ofte anspores af de velmenende forældre – samtidig har en negativ indvirkning på de unges beslutningsgrundlag.

Unge har i dag en urealistisk forventning til fertilitet, som bevirker en undervurdering af alderens betydning for en vellykket graviditet. Mange unge vælger at vente til de befinder sig et mere stabilt sted i deres liv – både med hensyn til uddannelse, økonomi, selvrealisering og arbejdsliv. Derudover ønsker mange at udleve deres ungdom med byture, spontane rejser og flygtige forhold, inden de slår sig ned og stifter familie, hvilket ligeledes er med til at forhøje den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende.

For snart 60 år siden var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 23,1 år – i dag er den 29,3 år. Det svarer til en stigning på lidt over 6 år, hvilket er medårsag til, at 16-26 % af alle som ønsker at få børn, vil have svært ved at få dem.

Drastisk fald i danske mænds sædkvalitet

Udviklingen er også præget af en forværring af sædkvaliteten hos vestlige mænd. På under 40 år er sædkoncentrationen pr. udløsning faldet med 52,4 %, hvortil det samlede antal sædceller ligeledes er faldet med hele 59,3 %. Det betyder, at sædkvaliteten hos danske mænd er mere end halveret, og det bevirker samtidig en stigning i behovet for fertilitetsbehandling. En kombination af livsstilændringer og miljømæssige påvirkninger menes at være en del af forklaringen.

Cirka 15 % af de danske mænd har en så lav sædkvalitet, at fertilitetsbehandling er nødvendigt for at få børn. Derudover har 20-25 % en lettere nedsat sædkvalitet, hvilket giver risiko for en forlænget ventetid til graviditet.

Fertilitetsbehandlinger er dermed en reel nødvendighed for store dele af den danske befolkning, hvilket ses på det stigende antal behandlinger for barnløshed. Denne udvikling har medført, at hver 12. danske baby i 2015 blev født som følge af fertilitetsbehandlinger, hvilket svarer til cirka 8 % af en fødselsårgang.

Er du i tvivl, om du har fertilitetsproblemer?

Går du med et brændende ønske om at blive forælder, men har problemer med at opnå graviditet? Så findes der et stort udvalg af både fertilitetsmonitorer, rådgivningspakker samt tests af både ægløsning og sædkvalitet, som kan hjælpe dig og din partner til en vellykket graviditet.

Hvis tests viser, at I er blandt de mange danske par, der har problemer med fertiliteten, er der heldigvis hjælp at hente. Og langt hovedparten af de par, der får fertilitetsbehandling, ender med at opnå den ønskede graviditet.

Kilder:

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=FOD33&PXSId=174868&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=FODIE&PXSId=146236&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

https://trygfonden.dk/presse/nyheder/2016/uvidenhed-goer-danskere-barnloese

https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2018/februar/verdens-foerste-tvaernationale-initiativ-for-forebyggelse-af-ufrivillig-barnloeshed.aspx?rhKeywords=uvidenhed+om+fertilitet

https://videnskab.dk/krop-sundhed/maends-faldende-saedkvalitet-kan-udrydde-menneskeheden

https://fertilitetsselskab.dk/wp-content/uploads/2018/10/Samlet-opg%C3%B8relse-1997-2017.pdf

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2017/assisteret-reproduktion-2015_06012017

Mest læste artikler

Graviditets problemer er for det meste helt naturlige reaktioner på den nye tilstand, din krop befinder sig i. Graviditets problemer kan være kvalme,...

Læs mere

Har du symptomer på graviditet men ønsker vished, så kig med her. Online firma med speciale i fertilitetsprodukter, tilbyder mange forskellige tests....

Læs mere

Sonoline B fetal doppler

Ultralydsscanning er en måde hvorpå i kan følge med i barnets udvikling Du kan købe et ultralydsscanningsapparat til...

Læs mere

En gravid test kan du få brug for hvis du planlægger at blive gravid. Det behøver ikke at være besværligt eller koste mange penge for at få en gravid...

Læs mere